324
2010
978-87-7973-437-1
Little Hands Clapping
Et selvmordsmuseum er sjovt nok ment som et museum, der skal give håb til fortabte og triste sjæle. En smuk tanke, idéen om at redde folk fra deres smerte, og give dem glæden tilbage. Desværre viser museet sig bare at have en direkte modsat effekt på folk. Folk valfarter netop hertil for at gøre en ende på deres lidelser, og museet med alle dets udstillingsmodeller og metoder viser sig at være perfekt hertil.
Og når folk nu selv vælger at dø, kan man så ikke lige så godt få det bedste ud af det? Ingen grund til at lade det gode kød gå til spilde.
Men bogen handler ikke kun om død. Verdens smukkeste dreng fødes. Han er så smuk, at folk bliver helt utilpas i hans nærvær; de ved han vil komme til at knuse mange hjerter i sin tid. Heldigvis fødes i samme landsby også en køn lille pige, og sammen vokser de to lykkeligt op, til sorg for deres mange beundrere.
Det er en meget speciel bog, omhandlende virkelig sære og groteske emner – Men sjovt nok kommer bogen aldrig rigtig til at virke frastødende (på nær en enkelt lille episode med en edderkop.). Den fremstiller mennesker med en ukuelig tro på livet og det gode i alle andre, side om side med andre, hvis liv lige så godt kunne være endt for mange år tilbage.
Så hvis man ikke har noget imod en lidt særlig og anderledes læseoplevelse er bogen helt sikkert at forsøg værd!