Jeg er så absolut en af landets allerstørste Jacfans. Jeg er ubetinget for. Jeg synes hans poesi er dejlig, jeg elsker hans ordlege og pudsige påfund. Jeg er ikke så glad for Myten Jac, for jeg tror den koster – og måske snart koster os hans tilstedeværelse.
Men altså stort bifald til Jac og hans poesi. Derfor var min skuffelse også stor da jeg åbnede bogen: “En skimten fra udestuen”. Jeg troede nu jeg skulle tilbringe et par gode timer med en af mine yndlingsdigtere. I stedet fandt jeg næsten tohundrede sider kasserede digte, fundet frem og alligevel trykt. Jeg må sige, at her forstår jeg ikke forlaget, eller den store Jac. Jeg er sikker på, at det ikke er mig der tager fejl. Det her, er altså ikke godt nok. Og så lige oven på den fantastiske “En græssende glæde til dit ydre”.
Det eneste rigtig gode ved bogen er dens titel, rigtig Jacagtig. Selvfølgelig er der da også ting her og der som holder. Det ville være mærkeligt andet, af en så stor digter. Men alt i alt er bogen et fejlskud, og et eksempel på fælden: At udgive alt.
Op på stolen igen, sidde godt i pennen og derudaf. Kære Jac, jeg er der som en mis igen når boghandleren åbner. Men denne gang, øv, øv, øv.