En sag for Luckner af Per Sanderhage

Jeg glemte vist at læse det der stod med småt, da jeg hørte om ‘En sag for Luckner’. Jeg opfattede kun noget med at det var optryk fra de gamle ‘Gru’ blade med flotte tegninger af Peter Snejbjerg, så jeg glædede mig bare til at læse tegneserien…Det var så en novellesamling (DOH!). Men det blev alligevel en fornøjelig oplevelse.

Jeg var kun 5 år gammel da de det sidste ‘Gru’ blad udkom i 1975, men da jeg opdagede den fagre verden af ‘bladbyttere’ i starten af firserne, så blev der indkøbt flere eksemplarer af det gamle gysermagasin. Har altid været fascineret af gyserhistorier fra de amerikanske blade ‘Eerie’ og ‘Creepy’, som ‘Gru’ var fuld af, men jeg er let og elegant sprunget over de noveller, der også var at finde i bladet.

‘Gru’ havde nogle meget farverige og skræmmende forsider, og det er da også en af disse der har startet Per Sanderhages noveller om lejemorderen Luckner. ‘Gru’ nr. 10 havde en flot forside, der desværre ikke havde noget med indholdet af bladet at gøre, indtil Sanderhage skrev en novelle, hvor scenen indgår; Luckner var født!

Novellerne er skrevet i perioden 1973-2017, men fælles for alle er, at de foregår i 1974. Det er i sig selv sjovt at færdes i et miljø hvor Nixon var præsident og fremtidens teknologi er en fjern drøm. Samtlige noveller er skrevet med et glimt i øjet med en let humoristisk pen. Luckner arbejder for et respektabelt ‘elimineringsfirma’, der lyder som et helt almindeligt kontorfirma med revision og bestyrelse. Hans chef er en bedaget herre, der til Luckners fortrydelse igen og igen gentager sin historie om dengang han mødte Al Capone. Selv er Luckners holdning til ligestilling i samfundet: “Det generede ham lige så lidt at skyde en kvinde som en mand”.

De fleste fortællinger starter med et møde på chefens kontor, hvor kunden beretter om sine problemer. Desværre for Luckner har samtlige sager relation til overnaturlige fænomener så som vampyrer, ghouls, hekse, zombier og vi møder både Dracula og en slægtning til Frankenstein og hans monster. Luckner er langt fra en superhelt. Han bliver som regel slået bevidstløs og kommer i utallige kniber, og af og til må chefen redde ham.

Jeg var glimrende underholdt, mens jeg læste bogen. Jeg synes bedst om de første historier, hvor der var flere gode og iderige plots. Sanderhage har holdt pause med novellerne siden 1977, men i 2012 blev han overtalt til at skrive om Luckner igen, og nye noveller dukkede op i bladet ‘Nørdnyt’. Samtidig har han til denne bog skrevet to nye historier. Den sidste, ‘Rette tid og sted’, er en herlig historie, hvor Oscar Wilde møder en af sine egne romanfigurer. Desværre forlyder det, at Sanderhage har skrevet sin sidste Luckner historie, men lad os nu se.

Bogen er meget flot illustreret af Peter Snejbjerg, og jeg vil mene at den kan og bør læses af alle gyserfans, unge som gamle!

Lån bogen på bibliotek.dk