En lille lort med fregner af Sven Ørnø

En samling muntre og friske fortællinger om Sven Ørnøs barndom i Helsingør, hvor han sammen med vennen Knud voksede op i 1960’erne.

Sven Ørnø fortæller om livet set fra en drengs synspunkt, om familien, skolen og alle drengestregerne.

Jeg følte mig godt underholdt og smålo også flere steder undervejs, og selvom jeg er lidt yngre end Sven Ørnø, lagde fortællingerne også op til, at jeg reflekterede over min egen skoletid på godt og ondt.

Børn i 60’erne og 70’erne var mere frie, end børn er i dag. Man blev sendt ud at lege og skulle bare være hjemme til spisetid. Forældrene overvågede ikke børnene hele tiden, og man måtte selv transportere sig til fodbold, eller hvad man nu gik til. Legekammeraterne var dem, der boede i nærheden og ikke nødvendigvis kun dem, man gik i klasse med. Man blev ikke kørt over og lege hos nogen – men gik ned på gaden og var sammen med dem fra nabolaget. Ordet mobning kendte man ikke noget til – og det var en dødssynd at sladre. Man måtte klare sig selv.

Sven var meget sammen med Knud , som var hans bedste ven. Sammen udforskede de livet og fandt ud af, hvor grænserne gik.  Overskrifter som ”Den bundløse sø”, ”Kviksand”, ”Dørbomben og spritterne”, ”Et kattedrab og et spyd gennem låret” fortæller lidt om, at drengenes forældre helt sikkert ikke vidste, hvad der foregik hele tiden.

Nogle rigtige røverhistorier, der måske er pyntet lidt på i årenes løb – men helt sikkert er det, at Sven og Knud var nogle helvedes karle. De kom helskindede gennem barndommen og ind i ungdommen, hvor de pludselig en dag fandt ud af, at piger kunne bruges til andet end at holde vagt.

Mon ikke Sven Ørnø har underholdt sine egne børn og børnebørn med fortællingerne, længe inden de blev til en bog. Måske er bogen blevet til på opfordring af dem?

Bogen vil helt sikkert også vække jubel som højtlæsning for større børn.

Lån bogen på Bibliotek.dk