En kvinde med hat af Inge Eriksen
397
2005
87-02-04267-3
Inge Eriksen har altid haft en vidunderlig evne til at skrive en god, jordnær historie om almindelige mennesker og alligevel bevare udsynet, ikke glemme at vi er en del af en verden udenfor. Det ses tydeligt i hendes senere bøger, ”Hertuginden”, trilogien ”Sommerfuglens vinge”, ”Citrontræet” og selvfølgelig også her i ”En kvinde med hat”.
Kvinden med hatten hedder Ida Francesca Frandsen, hun er bogens fortæller og omdrejningspunkt, bor i Ålborg og har en spansk farmor i Frederikshavn. I tilbageblik og samtaler følger vi hende gennem livet, hvor hun hele tiden bevæger sig i et grænseland.
Da hun kommer på gymnasiet, vender hendes gamle venner i gaden hende ryggen, og på gymnasiet ses hun ned på som en af de tre fra Kommuneskolen. Gennem ægteskabet med den smukke bibliotekar, Ulrik Kruse, kommer hun ind i det fine og kulturelle vinhandlerdynasti i Hasseris (Hasseris er Ålborgs velhaverkvarter) med udsigt til et andet Europa, end det hun har via sin egen spanske familie, der bor i et arbejderkvarter i Málaga.
På grund af sine statusskift er hun i stand til at se ind i flere verdener, nogle gange med savnets indsigt.
Men Ida Francesca er en sand Inge Eriksen-kvinde, hun sidder ikke bare der med hænderne i skødet og længes efter forgangne tider. Næh, ved bogens slutning er hun sammen med ligesindede på fem kontinenter i færd med at starte en tværfaglig, international seniorgruppe, der skal skabe en bedre fremtid. Sådan!
“En kvinde med hat” er en formidabel roman, den er velskrevet og har så meget i sig. Det sætter sidste århundrede i perspektiv ved at fortælle manges historier fra det 20. århundrede: fra sømanden, der i århundredets begyndelse ser en smuk kvinde i Málaga, over Berlin i 1930erne, Ålborg i 1950erne (og hele tiden) til vores fælles fremtid. Det er en bog, man kan fordybe sig i og blive klogere af, mens man glæder sig til den kloge Ålborg-kvindes næste bog.
