492
1990
87-595-0118-9
A Chain of Voices
“Historien former sig selv på en sådan måde, at det endelige resultat altid opstår af konflikter mellem mange individuelle viljer, af hvilke hver enkelt igen er formet af en mangfoldighed af særlige livsvilkår… Det, som hvert enkelt individ vil, møder modstand fra alle andre, og det, som opstår deraf, er noget, som ingen har villet”
Citat: Friedrich Engels
Sydafrikanske Andre Brinks “En kæde af stemmer” handler om et mislykket slaveoprør i Kap-provinsen i 1825. Slaven Galant ender med at dræbe sin bedste drengekammerat, boeren Nicolaas, der i voksenlivet bliver hans herre. Den skæbnesvangre skillevej er den dag, Galants hvide legekammerater får sko og lærer at læse. Skæbnen bliver oprøret, der ender med Nicolaas’ død.
“En kæde af stemmer” er langt mere end en bog, der forfalder til indignation over uretfærdigheden og skævheden i verden. Den er en fortræffelig beskrivelse af den psykologi, som ligger i herre-slave-forholdet – og som genkendes i mange andre af livets forhold.
Når slaven en gang er tæmmet, er han/hun hunderæd for at tage skridtet til at blive vild igen.
Boerne (de nederlandske bønder som koloniserede Afrika) så det som deres lod at tæmme såvel landskab som mennesker, da de drog ud i de barske landskaber fra Kapstaden.
Men at gøre tam er også at knytte bånd. Derfor tager hovedparten af bogens slaver også hellere imod 50 piskeslag fra deres hvide herre end at forlade ham. På den anden side af farmens hegn lurer frihedens farer, uvisheden og usikkerheden. De, der ikke bliver i deres herres vold, men som sætter sig op imod ham, går den direkte undergang i møde.
Hvorfor? Det er bogens spændende tema. Man kan spørge, hvorfor hustruen, der får bank af manden derhjemme, gang på gang vender tilbage til ham.
Hvor tit har man efter en bog eller en film ikke spurgt sig selv: Hvordan kan mennesker være så grusomme, så uretfærdige? Andre Brink skubber os et skridt videre i forståelsen ved at lade en kæde af stemmer tale.
Hver af de implicerede, de strenge, religiøse boere, vidnerne og slaverne kommer alle tilbage i flere artikler, hvor de i hvert kapitel er jeg-fortæller.
Alle kommer til orde med deres opfattelse af hinanden. Interessant er, hvordan flere mennesker kan tegne et negativt billede af et andet menneske, mens det ene menneske i sit eget kapitel fylder alle de andres udeladelser og fordrejninger ud og alligevel viser sig at have sine forståelige grunde til sine handlinger.
Alle fortællere lægger hver deres brik i puslespillet, som kun med alle brikker er sandheden.
I øvrigt er “En kæde af stemmer” en hyldest til de afrikanske kvinder, der giver mændene, hvad de vil have, sådan, at de ikke begynder at rive verden ned. Hver læser vil kunne finde sin egen lille vinkel i denne mesterlige kollektivroman.