511
2015
9788740016215
Forfatterparret Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, bedre kendt som A.J. Kazinski, skal nok ikke satse alt for meget på at blive riddere af Dannebrog i den nærmeste fremtid (eller nogensinde derefter). Ikke efter “En hellig alliance”, der mildest talt giver kongehuset det glatte lag.
“En hellig alliance” er en spændingsroman bygget op over det der vel nærmest kan kaldes en konspirationsteori om europas kongehuse i almindelighed, og det danske i særdeleshed. Der er lidt Dan Brown over fortællingen, måske med den lille forskel, at det her i nogen grad kunne være sandt.
Eva Katz er blevet fyret som journalist og ingenting går som hun synes, det burde. Da hun bliver sendt i aktivering i en børnehave, gør hun klar til at lægge sit liv om, men det er kun indtil en femårig dreng giver hende en tegning der forestiller et drab. Der er noget der tyder på, at drengen har set mere end han burde, og det har muligvis noget med hans netop afdøde onkel at gøre.
Sagen trækker tråde til kongehuset og en skjult verden åbenbarer sig for Eva Katz.
“En hellig alliance” er spændende og velskrevet, som det oftest er tilfældet, når Kazinski-parret folder sig ud. Ifølge forfatterne selv, bygger historien på grundig research, og jeg ser ingen grund til at tvivle på at det er rigtigt. Om den historie der er bygget på denne research så holder i virkeligheden, skal jeg ikke kunne sige. Men spændende er det i hvert fald. Forfatterparret giver sig god tid til at bygge historien op, uden at den på noget tidspunkt bliver kedelig eller går i tomgang. Til sidst tager fortællingen for alvor fart, og ender i et hæsblæsende actionbrag, der måske kammer lidt over.
Billedblads-Royalister og andre kongetro, bør nok overveje det en ekstra gang inden de kaster sig over “En hellig alliance”. Enten vil de blive voldsomt forargede eller også vil nogle glansbilleder falme temmelig meget. Jeg anser mig selv for at være moderat royalist, hvis der er noget der hedder det. Jeg ser hellere et kongehus end skiftende folkevalgte præsidenter, men jeg er heller ikke blind for at kongehuset som institution, kunne trænge til et eftersyn, efter at have kørt mere eller mindre solo i 1.000 år.
Selvom “En hellig alliance” er en spændingsroman, og ikke nødvendigvis skal tages for mere end den er, så satte den alligevel nogle tanker igang i mit gamle hoved. En styrke Kazinski har demonstreret flere gange, at kunne skrive en spændingsroman, og i den indlægge elementer der får læseren til at fundere over dette og hint. Så hæver bogen sig over det almindelige thriller-niveau, hvor det er spænding for spændingens skyld. I Kazinskis “Forfølgerne” fra 2014, formåede forfatterne at gøre det samme. Det er godt gjort, og fortjener stor ros – hvilket hermed er givet.