En flodhest i huset af Ole Lund Kirkegaard

Hen mod slutningen af den alkoholiserede Ole Lund Kirkegårds liv, skrev han den korte historie om familien der finder en flodhest i deres have. Til deres koleriske naboers store fortrydelse. En hurtigt afviklet fortælling, hvor vi aldrig kommer ind på hverken familien, naboerne eller læreren i skolen, der introduceres på de allersidste sider. Det er en historie fra en fortabt forfatters hånd. Fraskilt og bosat ude på landet, uden transportmuligheder, endte den folkekære forfatter sine dage som fordrukken taber, der frøs ihjel i en snedrive.

Der er derfor gode grunde til at der fra fortællingen her er et godt stykke til Kirkegårds store klassikere. Det er oplagt at sammenligne med ‘Otto er et næsehorn’, da historiens udgangspunkt snart sagt er det samme. Men det er eneste fællesnævner.

Dog er der de altid fremragende illustrationer og en humor der – selvom den ind imellem fejler og derfor resulterer i en dialog der virker forceret, alligevel er umiskendelig. Men dialogen der burde fungere som læserens adgang til figurernes personligheder er flad og resulterer i en uinteressant persontegning. Netop det at Kirkegård her skyder forbi i sin behandling af ‘læreren’ som udtryk for en autoritær figur, siger det hele. Læreren plejer at være Kikregårds kæphest og satiriske prügelknabe. Han sejler også rundt i en simpel historie der burde være ren rutine og ender med en at stritte i flere forskellige retninger. Som musikken til en teenagefest, hvor samtlige gæster styrer musikanlægget simultant.

I 1978 var Kirkegård godt på vej til at miste grebet.

Lån bogen på biblioteket