48
2017
978-87-11-69763-4
Denne børnebog er beregnet som en højtlæsningsbog for de 7-10 årige, og rammer nok et af de emner vi alle kan huske fra barndommen: At blive holdt udenfor, uden man forstår hvorfor.
Ea har nemlig fået en rigtig god ide. Hun vil lave en tegneklub for nogle af pigerne i klassen, altså dem som er bedst til at tegne. Og dem Ea bedst kan lige, naturligvis. Og da hendes mor har sagt, at der nok kun er plads til 5 på besøg hjemme hos dem, nøjes Ea med at spørge de piger, hun vil have med. Men pludselig kommer det Stine for øre, at man kan blive optaget i en tegneklub, hvis man afleverer en flot tegning. Men netop Stine kan Ea ikke så godt lide. Hun lugter lidt og klistrer tit til Ea, hvilket er ret irriterende. Så Ea havde planlagt at holde den tegneklub hemmelig for Stine. Men nu ved Stine det altså, så Ea må forklare hende, at hun ikke kan være med, da klubben er fyldt op. Stine bliver ked af det, og Ea får også lidt dårlig samvittighed.
Men da dagen for første møde i tegneklubben oprinder, ringer det på døren hjemme hos Ea, hvor klubben er samlet. Det er Stine, der står udenfor og hun bliver inviteret indenfor af Eas mor, der bliver lidt flov over, at hun har sagt at der kun må være 5 i tegneklubben. Ea bliver dog sur over at se Stine, men Stine får lov til at tegne en tegning. En meget flot tegning, viser det sig. Så flot at hun kommer med i klubben alligevel. Da de andre pige skal gå, spørger Stine om hun må blive hos Ea og spise. Man fornemmer nu, at Stine ikke har det så let derhjemme, og bor alene sammen med sin far.
Bogen tema er som sagt det med at holde nogen udenfor. Og ikke mindst grundene hertil. Ofte viser det sig jo, at man sagtens kan være flere til en leg end man måske lige troede. Og at den person man ikke bryder sig om, er en person man slet ikke kender rigtig. Og det synes jeg Puk Krogsøe kommer meget godt rundt om i bogen. Og man har stor lyst til at tage med Stine hjem bagefter, for at møde hendes bagland, men det er selvfølgelig en helt anden historie.