Dyster viden af Belinda Bauer

Forsidebilledet viser en sort nat-silhouet af en lille dreng og hans skovl ude på heden. Et billede, der på fineste vis slår bogens stemning an.

12-årige Steven bruger al sin fritid på at grave – grave efter liget af sin onkel Billy, der forsvandt for mange år siden – også som 12-årig.

Steven bor hos sin bedstemor sammen med sin mor og lillebror, og onkels Billys værelse står som urørt og venter på at han skal komme hjem …

Bedstemoderen er psykisk syg, moderen holder mest af lillebroderen og har svært ved at vise følelser for Steven. Hjemmet besøges af skiftende “onkler”, og Steven længes efter ro og regelmæssighed og vil gerne forløse familien fra den tragedie, der har sat deres liv på stand-by, siden onklen forsvandt. Hvis liget bliver fundet, bliver alt godt igen – og Steven bliver en helt, og kan leve som en helt almindelig dreng i en helt almindelig familie.

Men heden er stor – og arbejdet uoverkommeligt for en lille dreng. Steven beslutter sig derfor til at skrive til den pædofile morder Arnold Avery, der sidder i fængel for at have myrdet og begravet flere børn på heden i den periode, hvor onklen forsvandt.

Her skifter historien spor fra en hverdagshistorie om en skrøbelig dreng med en mission – til en psykologisk krimi – for nu bliver det kattens leg med musen. Snart er Steven katten, og snart er han musen.

Brevkorrespondancen er kort og kryptisk for at den ikke skal blive censureret. Steven får på snedig vis spurgt morderen, hvor onklen (W.P.) ligger begravet – og Stevens korrespondance vækker morderens ækle instinkter.

Citat: “De omhyggelige, håndskrevne ord på papiret var eksploderet i Averys hjerne som en bombe. Han vidste selvfølgelig godt hvem W.P. var, ligesom han vidste, hvem M.O., L.D. og alle de andre var. De var aftrækkere på den ladte pistol i hans sind, som han kunne bruge til at affyre ophidsende minder, når som helst han havde lyst til det. Hans hjerne var som et arkivskab af nyttige informationer. Nu, hvor hans krop lukkede ned, så han hjerne kunne arbejde mere effektivt, tillod han sig at åbne den skuffe, der havde mærkatet W.P., og kigge ned i den. De var flere år siden, han havde gjort det sidst”.

Efter en del kis-pus korrespondance frem og tilbage, sender morderen en besked til Steven om, hvor onklen er begravet. Samtidig lykkes det morderen at flygte fra fængslet, og snart sidder den lille skrøbelige dreng alene på heden ved siden af barnemorderen – og det må gå galt.

Mere vil jeg ikke røbe, men historien er spundet i et fint net af følsomhed, eftertænksomhed, grusomhed og sluttelig en forløsning, der bringer familien videre.

En krimi, der ikke er en krimi – en fortælling, der er mere end en fortælling. Et sprog, der flyder let og levende krydret med visuelle screenshots af korrespondancen mellem Steven og morderen.

Lån bogen på Bibliotek.dk