0 kommentarer

Dværgen fra Normandiet af Lars-Henrik Olsen

af d. 1. oktober 2023
Info
 
Sideantal

414

Udgivet

1989

ISBN

87-562-7676-1

 

Velskrevet og velfortalt historisk roman om fire sypiger på et fransk munkekloster. Pigerne broderer under ledelse af dværgen Turold, det 70 meter lange Bayeux-tæppe. Turold skal vise sig at være en ret skælmsk fætter. På stuen anbringes også en engelsk krigsfange, en gammel og udslidt mand ved navn Ligulf. Tal om et sigende navn. Ligulf er en barsk mand, men han tør kraftigt op overfor pigerne. Man forstår Ligulfs barske facon; han får kun lov at leve så længe han fodrer pigerne med detaljer om soldater og våben i de slag de skal brodere. På den måde får læseren genfortalt slaget ved Hastings som en slags poetisk duet mellem Ligulf og dværg.

Pigen Fifa en slags hovedperson, hun er kun en halvstor pige anbragt på klostret fordi hendes far er forsvundet og hendes mor mere eller mindre fortabt – lever som udstødt ‘klog’ krydderikone i skovene, der kun viser sig når hun vil afsætte sine varer.

Bogens skurk er den gennemført onde biskop Odo. Han har bestilt tæppet og kommer forbi for at kontrollere arbejdets fremskreden. Og han vil ikke se sin krigsfange Ligulf andre steder end i fangens enecelle. Det giver derfor stort drama, da biskoppen løber på Ligulf i systuen; han beordrer Ligulf skamferet og torteret. Og hans ven dværgen skal føre kniven. Det solide drama i systuen overskygger helt den historiske fortælling om slaget ved Hastings. Persontegning og udvikling i relationerne mellem figurerne er yderst solidt forfattet.

I tone, dramatik og afvikling har Olsen meget til fælles med engelske J.K. Rowlings eventyr om Harry Potter. Olsen tilstræber selvsagt realisme mens Rowling er fyldt med magi. I drama, skrivestil og handling er Rowlings og Olsen på højde med hinanden. Egentlig et under at Olsens historie ikke blev et verdensfænomen og det er ganske forståeligt at han valgte at skrive yderligere to bøger i serien. Til sidst i bogen findes et lille faktatillæg med foto af tæppet.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter