Dronningeporten af Pia Tafdrup

Waw! Jeg er blæst bagover og fyldt til bristepunktet ved læsning af digtsamlingen Dronningeporten.

Nærmest grådigt indtager Pia Tafdrup med ord hver en celle af livet og beskriver de inderste afkroge af menneskelig væren, med udgangspunkt i vandet, det flydende element.

Digtene er delt op i temaer: Dråben, søen, floden, brønden, havet, livsvæsker, badet, regnen og regnbuen. Nogle digte har et særligt kvindeligt udgangspunkt, men det udelukker ikke mandlige læsere.

Enhver vil kunne føle sig draget og suget med ud i havets store dybder. Personliggørelsen af havet, især i digtet ”Havet, jeg” gør os klart bevidste om oceanernes tilstedeværelse som en særdeles levende organisme, der både forbinder og adskiller mennesker og verdensdele, glitrende indbyder til udforskning og leg og voldsomt opsluger skibe i sin kølige favn i stormvejr.

Digtene er fulde af smukke præcise observationer, så man er fuldt til stede ved floden eller søen, i forskelligt vejr, med fugle, vækster osv. Digtene vender og drejer og spejler samtidig indre følelser eller tilstande ved livet, som nu kun digte kan. Jævnligt drejer det sig om indgangen til verden, som ”Junidrøm”, eller om afsked med livet, som findes selv midt i den mest magiske lysende morgen, som i digtet ”Mytisk morgen”. Digtene beskriver angsten, blodet, fødselsvandet, kærlighedens sved og meget andet. Skriveprocessen spejles også i livsprocesserne – ordenes rolle som adgang til og medskaber af livet.

Perlen er for mig det lange digt ”Havet, jeg”:

Havet, Jeg

 …Jeg rejser mig igen, jeg kaster mig frem,

jeg strækker mig mellem kontinenter,

jeg er uden ende,

og det er ikke rastløshed, når jeg flænger din søvn.

Jeg er i konstant bevægelse,

uanset lyset, der skifter, uanset luften.

Jeg bærer mine isbjerge, jeg danner mine koralrev,

jeg skjuler amforakrukker og svævende skove af tang,

syder som kogende tjære eller ligger duvende roligt,

slanger mig obsidianblank i aftensolen,

sagte hviskende som de mindste børn,

der på afstand af de store har fundet sammen i leg…

(og så fortsætter digtet fra side 99 til s. 107)

Digtsamlingen blev første gang udgivet i 1998. Dette er Gyldendals genoptryk i 2021.

Dronningeporten er en stærk samling digte, der står som små hårfine åbenbaringer af livet i sin inderste essens.

Lån bogen på biblioteket