Drengen og færgemanden af Claes Johansen

Den jødiske soldat Chaim står i en underjordisk bunker i Israel, på sit livs yderste dag. Han efterlader sig to manuskripter, der omhandler to perioder i hans liv: Barndommen i Rumænien og hans tid som fremmedlegionær udstationeret under vietnamkrigen. Drengen og færgemanden er en sammenblanding af de to bøger, der selvfølgelig begge er fiktive, idet Claes Johansen er forfatteren bag det hele.

Johansen starter ikke med begyndelsen, men med en god luns fra den menige legionær Chaims tid i Vietnam, og den beretning fænger som død og helvede. Ret hurtigt introduceres den bagvedliggende handlingstråd, idet Chaim er i Vietnam for at hævne sin søsters død. Fra Vietnam klippes der til ‘den anden bog’, der fortæller om hans rumænske barndom, og her skinder bogens akilleshæl igennem for sprogligt halter det lidt. Stilen er meget nøgternt betragtende, det stemmer helt overens med historiens fortæller Chaim, der beskrives som ’robust, fåmælt, følelsesmæssigt tilknappet’, men hans forholdsvis korte sætninger bliver ret hurtigt enerverende. Han er en spændende hovedperson, men afgjort ikke en god forfatter. I bogens meget spændende passager bemærker man ikke noget, men når fortællingen sætter tempoet ned, indtræder en form for metaltræthed. Reelt fænger fortællingen ikke i den del der fortæller om Chaims tidlige barndom. Dernæst er bogen udfordret af samtaler mellem figurer, hvor fortælleperspektivet skifter undervejs. Det sker heldigvis kun få gange, men det skæmmer alligevel. Når det er sagt, så digter Johansen en spændende fortælling, og da den halvvoksne hovedpersons familie ryger i en rumænsk koncentrationslejr, knækker spændingskurven igen voldsomt opad.

Johansens genistreg er at placere en egentlig ret banal hævnhistorie midt i historiske begivenheder for at lade den udvikle sig der. Således bliver der via situationer og bifigurer tid til interessante refleksioner over storpolitik og hvordan den påvirker almindelige mennesker. Samtidig fortælles der hvordan andre end tyskerne drev koncentrationslejre, hvilket nok er ret ukendt for de mindre historieinteresserede læsere. Frankrigs hykleriske territorialpolitik dækkes også, den blev bedrevet via fremmedlegionen, for på den måde fik franske soldater ikke blod på hænderne. Det gjorde i stedet de udlændinge der var på kontrakt i legionen, hvoraf en stor del var tyskere, med en fortid som SS bødler.

Det er en intelligent historie der tager afstand fra grusomheder, uden at docere eller vælge side, men fortæller hvordan de samme mennesker – eller, hvis vi zoomer lidt ud, nationer, afhængigt af situationen kan være henholdsvis offer eller bøddel.

Lån bogen på biblioteket