Drengen i sneen af Samuel Bjørk

“Drengen i sneen” er tredje selvstændige bind i norske Samuel Bjørks krimiserie om efterforskerne Holger Munch og Mia Krüger.

Denne gang skal storrygende Munch og geniale, men psykisk ustabile Krüger søge at pågribe en snedig seriemorder, inden vedkommende når for langt ned ad den dødsliste med 50 navne, der tilsyneladende intet har til fælles.

Men først må en ung balletdanser dø. Hun efterlades i fuldt kostume i en skovsø.

Så går det ud over en talentfuld saxofonist. Han myrdes i et usselt hotelværelse.

Den tredje, en helt uskyldig skoledreng, findes i bagagerummet på en stjålet bil.

Morderen er fantastisk til forklædninger. Og har et eller andet med Astrid Lindgrens “Brødrene Løvehjerte” og Disneys “Bambi” – fællesnævneren er vist barndom, brande, død.

Historien har bestemt sine momenter, men er desværre frygteligt kringlet og mere end en anelse fortænkt.

At handlingen er så indviklet, skyldes dels de enormt mange sidehistorier, dels et myldrende persongalleri, hvoraf Bjørk finder det nødvendigt at forsyne hver enkelt med en udførlig biografi, selv om vi måske kun følger vedkommende i ét ganske kort kapitel.

Bjørks oversmarte sprogbrug trækker klart ned i den samlede vurdering. Mange sætninger består bare af to ord, så linjeskift, så to-tre ord igen, så et par sætninger fremhævet i kursiv og så fremdeles.

I forlagets pressemeddelelse står en masse om Bjørks sociale engagement, som efter sigende skulle gennemsyre teksten. Det lyder jo sympatisk, men passer det nu også? I min optik er Bjørk (pseudonym) hverken mere eller mindre end en lettere overvurderet, effektjagende krimisnedker med en snørklet fantasi og hurtigt løbende skrivemaskine.

“Drengen i sneen” er et anmeldereksemplar fra Gyldendal, som ikke har haft indflydelse på denne tekst.

Lån bogen på biblioteket