0 kommentarer

Drengen i den stribede pyjamas af John Boyne

af d. 16. august 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

192

Udgivet

2006

ISBN

87-11-22674-9

Originaltitel

The Boy In The Striped Pyjamas

 

En dag Bruno kommer hjem, er pigen i huset ved at pakke hans tøj ned i kufferter. De skal flytte på grund af farens job, men Bruno er ikke engang rigtigt klar over, hvad det egentlig er, hans far laver. Han ved kun, at han går i uniform og at “Fyren” har store planer med ham.

Huset de flytter ud til, ligger langt fra deres tidligere hjem i Berlin, og Bruno og hans søster Gretel må derfor meget brat, tage afsked med deres venner, hvilket de selvsagt er kede af. Det er heller ikke lige legekammerater det vrimler med omkring det nye hus, som Bruno finder ud af kaldes “Afsides”. Han tænker det er et passende navn, da det ligger på et øde og forladt sted, langt fra lands lov og ret. Ingen naboer og derfor heller ingen drenge at lege med. De eneste mennesker familien ser, er tjenestefolkene og de soldater der har deres daglige gang i huset, og det er bestemt ikke alle soldaterne, Bruno bryder sig lige meget om.

Fra sit vindue finder Bruno ud af, at han kan se mennesker der går bag et hegn, faktisk i tusindvis af mennesker og de ser tynde og triste ud. Bruno forstår bare ikke, hvad de laver der. Han er nysgerrig efter at finde ud af mere, men har fået udtrykkelige ordrer om at holde sig fra dem.

“Hvem er de?” spurgte Gretel lige så måbende, som hendes bror tit havde det med at være i disse dage. “Hvad er det her for et sted?”
“Jeg ved det ikke,” sagde Bruno og holdt sig så tæt til sandheden som muligt. “Men her er ikke så rart som derhjemme. Så meget ved jeg da.”
“Og hvor er alle pigerne?” spurgte hun. “Og mødrene? Og bedstemødrene?”
“De bor måske et andet sted,” sagde Bruno.
Gretel nikkende. Hun kunne ikke lide at blive ved med at stirre, men det var meget svært at vende sig bort.

Nysgerrigheden får alligevel Bruno til at gå på opdagelse langs hegnet, og her møder han en dreng i pyjamas, Shmuel hedder han. Der opstår et venskab mellem de to drenge, på tværs af pigtråden, og gennem deres forhold tydeliggøres kontrasten mellem livet i koncentrationslejren og livet udenfor.

En både medrivende og tankevækkende historie om et barns oplevelser af livet som nabo til en koncentrationslejr samt en far der er kommandant. Det er en både stærk og uhyggelig fortælling, absolut ikke hyggelæsning. Dog kan man sige at uhyggen ligger gemt under overfladen, da bogen er ret sofistikeret bygget op, således at man først når man når et godt stykke ind i bogen, fuldstændigt forstår hvad der sker omkring drengen. Bruno ser det hele med et beskyttet og uskyldigt barns øjne og hans opfattelse af situationen er meget anderledes end man måske umiddelbart ville tro.

Omslaget er ganske neutralt med lyseblå striber og er i tråd med titlen drengen i den stribede pyjamas. Titlen peger mod de dragter som drengen Shmuel og de andre fanger i koncentrationslejren bar, noget der for Bruno lignede pyjamasser.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter