Dræberdroner af Bo Skjoldborg

Det er ikke sjovt at starte på kostskole, når man havde et meget bedre liv derhjemme. Men vores hovedperson er altså endt her fordi det er vigtigt for familien at han går der. Sigge hedder hovedpersonen og han får en værelseskammerat der lugter af sved og har sure tæer, men ok, i det mindste har han også cola og deler gerne ud. Deres præfekt, som hjælper dem på plads og holder øje med tingene har en mor som skal stå for et elektronisk fyrværkeri til en større fest. Det elektroniske fyrværkeri består af droner, men hun mister kontakten til dronerne og de begynder at opfører sig irrationelt. Det er som om de har deres eget liv, men det jo maskiner, så det kan da ikke lade sig gøre?

Det er farligt, hæsblæsende og underholdende. Men også lidt sjovt. Og man sidder bagefter og håber på der kommer mere om både Sigge, dronerne og de andre. Og med slutningen i bogen kunne der egentlig godt være en åbning for at der kunne skrives videre. Så det må vi jo se om forfatteren gør en dag. Det er i hvert fald en historie som er fangende og hvor man får både brugt sin fantasi og sin forestillingsevne.

Bogen henvender sig til børn og unge og selvom den kan være en smule uhyggelig, så er det ikke det bærende element. Men er barnet der vil læse den alligevel ikke helt tryg så læs den sammen, for den voksne læser vil også kunne få noget ud af den. Derudover er det en bog som nok primært henvender sig til drenge, selvom alle kan læse den. Samtidig er der noget enkelhed over bogen som gør at den er hurtig at læse og som gør at man ikke ligger den fra sig, før man har det hele med.

Et godt værk, som måske ikke er vanvittigt specielt, men som leverer en god historie i al sin enkelhed.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket