Dobbeltliv af Nella Larsen

Dette er den anden bog af Nella Larsen, som jeg anmelder, og jeg vil derfor ikke her bruge plads på en stor forfatterpræstation, men derimod henvise til min anmeldelse af romanen “Kviksand” for sådanne oplysninger.

Romanen foregår i 1920’ernes USA, hvor vi følger hovedpersonen Irene Redfield. Irene er bosiddende i New York sammen med sin mand, men under en rejse til Chicago møder hun sin bardomsveninde Clare Kendry, der ellers havde været forsvundet ud af hendes år tidligere. De er begge sorte af race, men har det tilfælles, at de ved et genetisk tilfælde er kommet til verden med lys hud, og meget få lighedstræk med den sorte race. Irene har valgt et liv sammen med en sort mand som en del af det sorte fællesskab i datidens Harlem, mens Clare har valgt at posere for at være hvid, og har giftet sig, og fået barn med, en hvid mand (der selvsagt intet kender til Clares racemæssige ophav). Mødet mellem de to veninder vækker dog en længsel i Clare, og hun begynder at tage på hemmelige visitter i Harlem. Herefter forløber romanen som et parløb mellem Irenes konforme småborgerliv, og Clares “dobbeltliv”. Det hele ender selvfølgelig i forviklinger af mest intrigante art, som jeg ikke her skal komme yderligere ind på, da det vil ødelægge læseoplevelsen.

Ligesom i den tidligere anmeldte roman, behandler Nella Larsen i denne store emner som “sorthed/hvidhed”, ligestilling og meget andet. Uden at bruge de lægefaglige termer, antyder romanen både muligheden for, at der kan ligge henholdsvis noget genetisk og/eller noget kulturelt til grund for den enkeltes identitetsskabelse. Men her er der ikke tale om nogen forherligelse af hverken den sorte race eller kvindekønnet, ligesom der heller ikke er tale om nogen dæmonisering af den hvide race. På fornemste vis får vi hele den springfarlige cocktail serveret gennem Irenes øjne på en måde, hvor alle aspekter tages i betragtning, og meget i sidste ende lægges ud til læseren. På denne måde bliver det en meget moderne roman, som man med sagtens kan læse med 2015-briller, og stadig få noget ud af det.
På det rent tekstnære plan, er bogen blevet flot oversat fra engelsk af Anders Vilhelm Knudsen, og den har kun få og ubetydelige sættefejl. Også titlen “Dobbeltliv” passer godt til romanen, og er en udmærket oversættelse af originaltitlen “Passing”. Alt i alt er det en yderst læseværdig roman, som muligvis er en smule bedre, end den tidligere anmeldte “Kviksand”, men de ender altså begge to på 4 stjerner i min bog.
N.B. “Passing” er næsten samtidig med denne udgivelse, også udkommet på dansk under titlen “Overgang”. Denne udgivelse har jeg ikke læst, og anmeldelsen kan derfor ikke ses som et udtryk for den.

Lån bogen på Bibliotek.dk