Det røde kobbel af Svend Fleuron

I 1914 udkom Svend Fleurons “Det røde kobbel” for første gang. Siden da, er den indtil 1965 blevet genudgivet i en lang række oplag og udgaver. Nu foreligger så en nænsomt “restaureret” udgave på et lidt mere moderne dansk. Det er Fleurons oldebarn, forfatteren Thomas C. Krohn, der står bag denne nye udgivelse.

Bogen handler om en frygtløs gammel hanræv der adopterer et kuld moderløse ræveunger og opdrager dem til at blive en flok dristige, glubske, mordlystne og ulveagtige ræve, som jager det store vildt – og ikke bare mus.

At Svend Fleuron ved noget om naturen, kan der næppe være tvivl om. I modsætning til mere moderne bøger, er der et væld af iagttagelser og beskrivelser af naturen i almindelighed, og af ræve i særdeleshed. Sproget er, trods “afpudsningen” stadig tungt og gammeldags. Det er på ingen måde negativt, men er medvirkende til at jeg som læser tvinges til at læse langsomt, hvorved historien trænger dybere ind. Samtidig kan jeg ærgre mig over hvor meget sprog der er gået tabt på de godt 100 år der er gået, siden “Det røde kobbel” udkom for første gang. Sproget kunne bare noget dengang, som det ikke rigtig kan i dag. I dag kan det så meget andet, for sproget udvikler sig, som så meget andet gør, men der er mere fylde i de gamle ord.

Jeg opfatter ikke Fleurons fortælling som en fabel. Altså en fortælling om dyr, der skal sige noget om mennesker. Fleuron giver ikke dyrene menneskelige egenskaber. Rævene, som bogen handler om, er ræve. Hverken mere eller mindre. Og det var det der fik mig til at læse bogen. En roman om en ræveflok, ser man ikke hverdag, og min nysgerrighed blev vakt. Nu har jeg så fået deres historie, fortalt med Fleurons smukke pen. Naturen er rå og barsk, og fortællingen er rå og barsk. Der lægges ikke fingre imellem, men forfatteren fortæller en historie fra naturen, sådan som den er. Det er en kamp om overlevelse, og det er virkelig godt fortalt.

Jeg bor i et lille stråtækt bindingsværkshus i en skov. Jeg holder meget af naturen, og jeg ser jævnligt ræve gå rundt i skoven og haven, og jeg hører dem “gø” om natten. Efter at have læst denne smukke bog, vil jeg se rævene på en helt ny måde fremover. Med mere respekt.

“Det røde kobbel” er en anderledes roman, men absolut en roman man bør unde sig selv at læse.

Lån bogen på Bibliotek.dk