Det første jeg tænker på af Ida Jessen
227
2006
87-02-04009-3, 978-87-02-04009-8
“Det første jeg tænker på” er en selvstændig fortsættelse til “Den der lyver”, som udkom i 2001.
Romanens fortæller er Birgitte, der er i slutningen af trediverne. Birgitte er opvokset på landet nær Vejle, hvor hun boede som nabo til pigen Lisa og hendes forældre. Som børn står Lisa og Birgitte hinanden meget nær, men med årene glider de fra hinanden, og som voksne har de kun sporadisk kontakt med hinanden. Lisa bor i Jylland, hvor hun er præst i landsbyen Hvium. Lisa er gift med Frederik, og sammen har de to børn, Gustav på syv og Marie på et par år. Birgitte er flyttet til København, hun er single, har ingen børn og arbejder som forfatter.
En sensommer rejser Birgitte, lidt modvillig, til Hvium for at besøge Lisa og dennes familie. I Hvium møder Birgitte nogle af landsbyens øvrige personer, bl.a. Manne, der passer børnene når Lisa og Frederik arbejder.
Freden får hurtigt en ende i Hvium. På Gustavs 7-års fødselsdag får han lov til at cykle alene hjem fra en kammerat på sin nye, blå cykel. Gustav køres dog ned af en flugtbilist, kommer på hospitalet, hvor han dør af sine kvæstelser et par dage senere. Flugtbilisten giver sig ikke til kende, så nu spekulerer alle i Hvium på, hvem flugtbilisten er.
Birgitte forlænger sit besøg i Hvium da Lisa og Frederik har brug for hendes støtte efter ulykken. Især Lisa bliver desperat for at finde ud af hvem, der har slået Gustav ihjel, og sidste halvdel af romanen handler om Lisas jagt på flugtbilisten. Derudover handler bogen om Lisas forhold til sine nærmeste, der sættes på hård prøve fordi hun er umulig at være i nærheden af efter Gustav døde.
Romanen giver en god beskrivelse af livet på landet, og til en vis grænse beskriver den også glimrende, hvordan mennesker reagerer, når de sørger. Sproget er meget levende, nuanceret og flydende.
Bogen får dog ikke mere end 3 stjerner fordi den har tendens til at være alt for forudsigelig, det er f.eks. for nemt at regne ud hvem der har kørt Gustav ned, og det er for nemt at regne ud, hvad der sker mellem Birgitte, Frederik og Manne. Forudsigeligheden fjerner en del af spændingen og fornøjelsen ved at læse bogen, og det er i virkeligheden en skam, for historien er god nok. Sine steder kan visse handlinger virke lidt urealistiske, hvilket også trækker lidt ned.
Alt i alt er romanen dog alligevel læseværdig pga. sine miljøbeskrivelser og det nuancerede sprog.
