272
2007
978-87-990444-4-3
Under besættelse i 1940’erne var der knaphed på brændsel. Importen af olie var bragt til ophør, det samme gjaldt import af kul fra England. Importen af kul fra Tyskland havde en begrænsning, og brunkullene kom derfor til at spille en central rolle i den danske energiforsyning.
Jan Svendsen er dykket ned i gamle avisartikler og statistikker, han har talt med et utal af mennesker, han har haft fat i tidligere brunkulsarbejdere, og vi møder førstehåndsberetninger om det hårde slid, om Danmarks farligste arbejdsplads, om de nærmest umulige vilkår, som man bød brunkulsarbejderne.
I Søby opstår der hurtigt et rent Klondike, hvor brandlovgivning og spiritusbevillinger er ukendte begreber. Myndighederne ved udmærket, hvad der foregår, men ingen reagerer på ulovlighederne, for Danmark skriger af mangel på brændsel, og hverken embedsmænd eller politikere ønsker åbenbart at sætte egen magelighed på spil for at bringe ulovlighederne til ophør.
I skyggen af de mange arbejdere trivedes selvfølgelig også spillefugle, drukkenbolte og plattenslagere; navnlig spillet på sekseren var populært og udviklede sig ofte til det rene hasard, hvor formuer kunne skifte ejer på en enkelt aften.
I årene efter besættelsen mistede brunkullene efterhånden deres betydning, og produktionen bragtes til ophør sidst i 1960’erne.
Jan Svendsen er grundig uden på nogen måde at være kedelig. Han har gravet dybt i dette besynderlige kapitel af Danmarkshistorien, og det er der kommet en flot og særdeles læseværdig bog ud af. Stofmængden er betydelig og der er mange fine illustrationer.