Der hvor vi gik engang af Kjell Westö

I dag anser de fleste nok Norden som et harmonisk, velstående og ganske ensartet hjørne af verden. Fem riger med demokratisk indstillede befolkninger, der minder utroligt meget om hinanden.

Men Finland skiller sig mere ud, end vi andre aner, for landets nyere historie er betydeligt blodigere og mere dramatisk end nabolandenes.

Indtil 1917 var Finland et russisk storfyrstedømme. Overklassen talte svensk og orienterede sig mod de tyske herrefolk, først kejser Wilhelm, siden rigskansler Hitler. En uhørt brutal borgerkrig i 1918 mellem de hvide (overklassen) og de røde (arbejderne) kostede tusinder af menige finner livet, og sårene fra dengang er aldrig fuldt helet.

Det er dette konfliktfyldte stof, den finske mesterfortæller Kjell Westö tager under behandling i sin store kollektivroman ”Der hvor vi gik engang”. Kronologisk ligger handlingen umiddelbart før begivenhederne i ”Luftspejling 38”, som skaffede Westö Nordisk Råds Litteraturpris.

Vi følger en gruppe unge mennesker – overklasse som arbejdere – i perioden 1905 til 1938, hvor landets hovedstad Helsingfors forvandles fra en provinsby med mestendels lave træbarakker til en glitrende storby med flotte stenbygninger, elektrisk lys og et stort antal skinnende automobiler i gaderne.

Den erotisk hungrende rigmandsdatter Lucie underlægger sig kvinder på tennisbanerne og stribevis af mænd på silkelagenerne. Hendes bror Cedi er lige så rastløs, men hans energi kanaliseres i retning af det politiske; hans had til kommunismen og arbejderklassen må nødvendigvis finde udløsning på et tidspunkt.

Negermusikken, jazz, kommer til byen, og pludselig er der fest på de mondæne spillesteder. Ganske vist hersker spiritusforbuddet, men de kopper ”te”, der skænkes under bordet, er mistænkeligt blanke og kommer i så rigelige mængder, at de sorgløse dandyer er sanseløst berusede hver eneste aften.

Med ved gilderne er også læreren og skribenten Ivar, hvis klassebevidsthed egentlig burde placere ham i Helsingfors’ arbejderkvarterer; men spritten, musikken og de kønne, generøse piger lokker uimodståeligt.

Arbejdersønnen Allu befinder sig langt fra denne overflod. Han pukler sammenbidt med at stuve gods på havnen, mens han prøver at holde sulten fra døren og lægge lidt til side til behandlingen af sin brystsyge søster. Som sømand overværer han en sort mand udføre et saksespark i en sydamerikansk havneby, og med dette exceptionelle stunt gør Allu senere lykke på fodboldbanerne hjemme i Finland.

Rollelisten er langt større og mere broget end her antydet. Som en gudsbeåndet tryllekunstner jonglerer Westö med personer og begivenheder med en elegance, der minder om svenske Klas Östergrens suveræne romankunst. Vi er med på opture og nedture, på tennisbaner og ved jazzfester, på slagmarker og i soveværelser, bag idealistiske skrivemaskiner og i fotoatelieret med de kunstige dekorationer.

”Der hvor vi gik engang” er ikke bare herligt underholdende som fem sæsoner af ”Matador”. Den bevæger sig også indsigtsfuldt i dybden med den evigt aktuelle arv- og miljødebat, med politiske credoer fra den ene yderlighed til den anden, med det skrøbelige menneskesind fra eufori til psykose. Romanen er et mesterværk, intet mindre.

Lån bogen på Bibliotek.dk