Den store Asterix 10: Profeten – Asterix på Korsika af René Goscinny og Albert Uderzo

Sidst i 70’erne var min far ofte væk på kursus. Når han kom hjem var det fast ritual at jeg fik en gave i form af godt læsestof, og jeg husker tydeligt da han kom med Asterix-albummet ‘Profeten’. Den skræmte mig med sin forside der er en pastiche på biografplakaterne for gyserfilm. Salgstallet var heller ikke ligeså højt som de tidligere album, og det er fuldstændig uforståeligt, for bag den satirisk-skumle forside gemmer sig vel nok seriens morsomste historie. Og den originale forside glimrer hårdt ved sit fravær, for hvorfor lave en anonym forside med figuren Profeten, når den originale forside er så meget bedre? Det kan siges om hele serien Den store Asterix der hver gang groft har overset Uderzos fantastiske, dynamiske og dramatiske forsider.

Plattenslageren Profeten strander hos vore venner, da han ikke har evnet at forudsige et uvejr, han må søge tilflugt i gallerbyen for. Han ender med at tage røven på hele byen, kun ikke Asterix, der gennemskuer spillet, men ikke formår at trænge igennem til sine landsbyfæller. Men så dukker Miraculix op, og væk er Profeten. Han ryger direkte i armene på romerne (en ulykke han vel burde have forudset), og bliver der romernes sansigerske. Romerne følger hans forudsigelser i tykt og tyndt og det kommer der megen komik ud af. Flere af de tidligere album er helt fantastiske, men ‘Profeten’ har alle dage været min absolutte favorit.

Det er meget belejligt at Miraculix er til kongres for troldmænd, – ellers havde der ikke været nogen historie, for han havde gennemskuet Profeten på hans glatte åsyn. Druiden er sammen med Asterix nærmest arketypiske helte og rationalister der ikke ligger under for simpel overtro, sådan som resten af landsbyen (og læserne), og på den måde fremstår de som typiske helte a la Tintin, Superman und so weiter. Asterix træder dog over tærsklen til det realistiske, når han mister besindelsen eller bliver direkte kolerisk, hvilket især sker i skænderierne med vennen Obelix.

‘Asterix i Korsika’ er også god, – hvis man undlader at sammenligne med forgængeren. Her besøger Asterix og Obelix ikke et andet land, men en fransk landsdel, øen Korsika.

Om man skal læse ekstramaterialet først, sådan som det er placeret i albummet, er et smagsspørgsmål. Flere grin bliver afsløret og gennemanalyseret, men på den anden side giver det læseren en større forståelse for mange af Goscinnys snedigt komponerede grin. Til gengæld er de 32 sider(!) der ledsager hver historie ind imellem i overkanten. Særligt når den historiske vinkling bliver lidt for historisk (men ikke forhistorisk) og forbindelsen til Goscinnys manuskripter går fløjten.

Men samlet set leverer Den store Asterix stadig og det er ubestrideligt den hidtil flotteste Asterix på dansk.

Lån tegneserien på biblioteket