Den sidste gode mand af A. J. Kazinski & Palle Schmidt

A.J.Kazinskis debut var romanen eller krimithrilleren Den sidste gode mand. Den har Palle Schmidt omformet og her genskabt i nye klæder, nemlig som tegneserie. Schmidts arbejde kan der ikke peges fingre af, tegningerne er karikerede men dog naturtro, personerne ligner rigtige mennesker, og den dystre fortælling har fået et passende dystert tegnet univers at leve i. Vi er ovre i samme boldgade som filmklassikeren Se7en, med Brad Pitt og Morgan Freeman. Men, hvis du forventer Se7en, bliver du skuffet. Slemt.

En italiensk betjent har opdaget at 30 mord spredt kloden over er forbundne, og han kan samtidig forudsige at de næste vil ske i København. Han får derfor hul igennem til dansk politi, som sætter den selvmordstruede Bentzon til at tage sig af italienerens spor. Og Bentzon ender hurtigt i en jagt på gåben der kulminerer på toppen af Rundetårn. Lokalkolorit er altid godt.

Hvad der ikke er godt er det kvantespring handlingen tager i afsløringen af komplottet, hvor jeg som læser står helt af, for man skal være mere end halvreligiøs for at sluge den latterlige, overnaturlige tjuhej-slutning. Den slutning er rent ud sagt en fornærmelse. Og den får man fært af ret tidligt. Krimi og det overnaturlige harmonerer ikke altid lige godt, slet ikke her. Læseoplevelsen er som at køre godstog på en islandsk grusvej, man er tæt på at kyle Den sidste gode mand mod en mur. Det kan Palle Schmidt selvsagt ikke klandres for, han har fulgt Kazinskis oplæg, men han kunne have foretaget bedre valg. Det her er meget længere ude end Dan Brown.

Måske skulle jeg have læst Lars Poulsens anmeldelse af Kazinski udgaven, så havde jeg nok undgået denne.

Palle Schmidt, giv os din udgave af Se7en i stedet.

Lån tegneserien på biblioteket