Den røde gudinde af James Ellroy

Gennem tre årtier har James Ellroy holdt sig på toppen som USAs mest hårdkogte krimiforfatter. Flere af hans bøger er filmatiseret med stor succes, fx “LA Confidential” og “The Black Dahlia” om det uopklarede mord på Ellroys egen mor.

Ellroys karakterer er kyniske, illusions- og glædesløse individer, der udelukkende lever for penge, magt eller sex. Mænd tyr ofte til brutal vold og feje nedskydninger, kvinder spiller benhårdt på deres køn og tænder kun på mænd, der er endnu mere røgede, end de selv er spegede.

Med årene har Ellroy skærpet sin stil. Den opmærksomme læser behøver kun skimme ét afsnit for at vide, at det er ham. Manden skriver nemlig kun i hovedsætninger. Det er enerverende, men medvirker selvklart til at gøre bøgerne endnu mere hårde i filten.

Hovedparten af moppedrengen “Den røde gudinde” (731 sider) foregår i årene 1968-1972. Bogen indledes med et fuldkommet sindssygt røveri af en værditransport fra Wells Fargo, hvor både vagter og forbrydere omkommer i et orgie af vold. Den eneste overlevende røver slipper af sted med kilovis af kontanter og en tophemmelig sending smaragder.

Blandt de fremtrædende bifigurer i intrigen møder vi FBI-chef J. Edgar Hoover, milliardær Howard Hughes, præsident Nixon, mafiosierne Giancana og Trafficante og flere andre historiske koryfæer, hvis fællestræk ifølge Ellroy er, at de er gennemkorrupte, fascistoide, racistiske møgsvin, der bærer skylden for, at USA vitterlig ER den stinkende sump af en forbryderrede, som landet jo fremstår som i manges øjne.

Bogen kredser om mordene på Kennedy-brødrene og Martin ‘Lucifer’ King. Vi præsenteres for en lang række horrible (konstruerede) FBI-memoer og dagbogsblade, der emmer af paranoia, skæg & blå briller, og som antyder, at man på højeste sted kender de virkelige gerningsmænd.

Et andet omdrejningspunkt er, hvordan korrupte FBI-agenter sponseret af Hughes samarbejder med mafiaen om at ødelægge Hubert Humphreys valgkamp, så Richard Nixon kommer til magten. Nixon har nemlig lovet, at Hughes og mafiaen bare kan rage til sig i Las Vegas og Den Dominikanske Republik, uden at myndighederne blander sig. Føj for en rævekage.

Det er ikke en bog for sarte sjæle. På næsten hver eneste side indtages enorme mængder narko, piller og sprut, mens der bandes, svovles og kneppes. Niggere og cubanske kommunistsvin tæskes og pløkkes, dominikanske arbejdere torteres hæmningsløst. CIA- og FBI-fyrene, Tricky Dick Nixon, Dracula (Hughes), Den Gamle Tøs (Hoover), de militante sorte – alle er afhængige af illegale stimuli og følgelig en bande fuldkommen upålidelige, egocentrerede røvhuller.

“Den røde gudinde” er dybt foruroligende og uhyre underholdende – men kun for læsere, der i forvejen har et godt kendskab til personerne og perioden. Hvis ikke, vil det meste være total volapyk, for Ellroy gør en dyd ud af sin ekstremt ordknappe stil, der trods det velvoksne sideantal ikke levner plads til forklaringer eller uddybninger.

Lån bogen på bibliotek.dk