159
1949
Året er 1639. Præsten Kristen går rundt i Århus og forelsker sig i biskoppens datter Elline. Men det skulle han aldrig have gjort, for den grumme lensmand Erik Grubbe har også kastet sit begærlige blik på ungmøen, og så har vi balladen. Grubbe er lige så magtfuld som han er frastødende, og da Elline afviser ham, koger lensmanden over af raseri. Jalousien står ud af ham, og han udtænker en lumsk plan.
Det er sjovt at læse om byen Århus på den tid, hvis man ved, hvordan den ser ud i dag. Historien kunne have foregået hvor som helst i landet, men ind i mellem falder der små bemærkninger om den dengang knap så store by, blandt andet om Immervad, Kannikegade, Vor Frue Kirke mv.:
“Resten af Aftenen tilbragte han hos en Enke i Mejlgade, der var kendt for sine fordomsfri Sæder og sin taalelige Vin.”
Rænkespil og kærlighedsdrama kompliceres, da svenskerne invaderer landet og plyndrer alt på deres vej. Det krydrer heldigvis fortællingen lidt, for ellers er “Den onde Sæd” ret forudsigelig. Til gengæld er det en fornøjelse, som i dette tilfælde, at læse om rendyrket ondskab og det pure gode.