Den lille franske bistro af Nina George

Det var med meget store forventninger at jeg læste Nina Georges “Den lille franske bistro”. Jeg var meget glad for hendes tidligere roman, “Det litterære apotek“, og vidste derfor at hun kunne skrive en meget smuk historie. Men jeg var også lidt spændt, for flere gange har jeg oplevet at forfattere jeg har læst med glæde, ikke formår at holde niveauet i længden. Nina George er ikke en af de forfattere. “Den lille franske bistro” er lige så smuk og lige så velskrevet som “Det litterære apotek”.

Bogen handler om Marianne fra Celle i Tyskland, der længes efter at undslippe sit kærlighedsløse ægteskab med en ufølsom og kontrollerende mand, artillerisergent Lothar.

På en dagstur til Paris, beslutter hun at springe ud fra Pont Neuf i Seinen for at gøre en ende på det hele, men bliver reddet fra at drukne af en hjemløs mand. Mens Marianne er indlagt på hospitalet, falder hun over et maleri af den lille havneby Kerdruc i Bretagne og beslutter at tage der til og prøve lykken på kysten.

På mange måder er “Det litterære apotek” og “Den lille franske bistro” bygget over samme skelet. En person der er vokset fast i livet, tager springet ud i det ukendte. I “Det litterære apotek” kastede boghandleren/apotekeren fortøjningerne på sin bogpram i Seinen, og sejlede ud i det liv der aldrig var blevet til noget. I “Den lille franske bistro” begår Marianne selvmord, men bliver reddet, og slår dermed sit gamle selv og liv ihjel, for at finde lykken og livet et andet sted. For både boghandleren og Marianne lykkes det, fordi de egentlig ikke stiller med krav til noget, og derfor er helt åbne for alt hvad der hænder dem.

“Den lille franske bistro” er på mange måder en banal kærlighedsroman, men Nina George skriver den så den aldrig tipper over og bliver vammel og sødladen. Det bliver bare rigtig smukt. Og igennem sin fortælling, viser forfatteren os at livet ikke behøver at være som det er. Det handler om at kaste fortøjningerne, eller at slå det ihjel der er, og åbne sig for det der måtte ligge derude. Ikke noget med at græsset er grønnere på den anden side, men en søgen efter lykken der hvor man ikke nødvendigvis forventer at den skal være. Det er historien om at holde alle sanser åbne, og byde det velkommen der kommer på ens vej.

Så jeg blev ikke skuffet, og jeg fik forventningerne indfriet til fulde. Nina George har gjort det igen. Hendes sprog er levende og flyder let, men aldrig så let at det går ud over dybden.

Jeg nød “Det litterære apotek” og jeg nød “Den lille franske bistro”, men jeg tror ikke hun skal skrive flere bøger efter samme opskrift. Risikoen for at det så bliver trivielt og fortærsket er for stor, og det er budskabet for vigtigt til.

Lån bogen på Bibliotek.dk