0 kommentarer

Den blå drage 6 – Alene af Ry Kristensen

af d. 10. oktober 2023
Info
 
Sideantal

43

Udgivet

2022

ISBN

987-87-93756-41-0

Originaltitel

Den blå drage 6 - Alene

Udgave

1. udgave, 1. oplag

Lixtal 17

 

Så er Ry tilbage med endnu en historie om den blår drage. Nummer seks i serien, men endnu engang en historie som sagtens kan læses uden man har læst de foregående. Bogen henvender sig til større børn der læser selv, til højtlæsning og til det barnlige publikum. Aldersgruppen er 6 til 9 år hvoraf de større børn kan bruge den til også at øve deres læsning.

Det er lidt spændende og lidt svært at skulle i skole igen. Nu har man været hjemme et stykke tid, fordi der har været en virus som gjorde alle syge. Og den blå drage glæder sig til at se de andre men er også bange for at de andre ikke har det på samme måde, så det giver lidt ondt i maven. Men han lærer så at man ikke har godt af at være ensom heller og at det er vigtigt at se sine venner igen. Også selvom man godt kan være lidt nervøs for det. Det går da også helt godt men da de så får af vide at de skal på tur, så bliver han lidt nervøs igen. For kan han holde til at flyve langt og hvad nu hvis det er dårligt vejr? Og det bliver faktisk dårligt vejr, så dårligt at det tordner og lyner og det jo farligt. Og pludselig sker der noget som gør at den blå drage er helt alene. Så hvad skal han nu gøre?

Det er altså lidt uhyggeligt at læse og det kan være en god ide til de mindre børn at læse den sammen med en voksen eller få den læst højt. Men det gode er at selv om det er lidt uhyggeligt så er der jo en chance for at det hele alligevel ender godt. Så man sidder i spænding og læser om hvad den blå drage nu oplever.

Et flot lille værk som har nogen super seje illustrationer og man lever sig helt ind i historien undervejs. Hele serien er underholdende og denne bog er endnu en tilføjelse som blot gør at man bliver nysgerrig på mere.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter