0 kommentarer

Den absolutte lykke af Jakob Clausen

af d. 20. december 2015
Info
 
Sideantal

165

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7170-360-3

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

En bog med en hovedperson der først virker dybt forstyrret men som til sidst dør lykkelig. Kan det virkelig lade sig gøre? Nej, for det almindelige menneske kan det nok ikke, i hvert fald ikke hundrede procent, men hovedpersonen i denne bog lider af en sygdom, der gør at han ikke kan tåle at blive lykkelig, for så lukker kroppen ned.

Han besvimer flere gange i sit liv når der sker gode ting, og hans liv kommer aldrig helt på rette spor, før han en dag møder den helt store kærlighed. Men hun kender intet til hans sygdom og tror det er hans stofmisbrug der gør, at han en dag ligger ude på gulvet og ryster.

Efter et brud imellem de to er han med til en fest hos en ven, hvor han knalder en dame der så dør af en overdosis, og han stikker af om morgenen, for ikke at blive blandet ind i det. Han kommer hjem og finder sammen med sin store kærlighed igen, hvorefter de så begge bliver jagtet af den afdøde kvindes bror. Han ender på sygehuset og får her for første gang af vide præcis hvad det er han fejler. Han kommer ud igen og de bliver igen fanget af den afdøde kvindes bror. Denne gang med lidt mere alvorlige konsekvenser, men de slipper dog levende fra det.

Da vores hovedperson vågner på sygehuset får han af vide at hans liv nu vil ændre sig i en helt særlig retning, men han oplever kun total lykke og ro…

En trist historie men egentlig også tankevækkende. Vi kender nok alle til det med at søge efter et sted at høre til, finde kærligheden og forsøge at få mest muligt ud af tilværelsen. Men vi glemmer mange gange at nyde livet mens vi søger efter den næsten uopnåelige lykke.

Jeg ville gerne have givet den sidste stjerne, men det havde krævet en ekstra korrekturlæsning, for der er godt nok mange fejl, særligt i anden del af bogen. Til stor irritation da bogen ellers er ret flydende og ligetil at gå til.

Man kan sige meget om livet, men størst af alt er kærligheden!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter