Debil tur retur af Sabina Erbillor

Den danske netordbog:

Orddannelser
debilitet

“Debil tur retur” bliver markedsført som en morsom bog. Jeg kan godt lide morsomme bøger, og et gavekort blev omsat til Sabina Erbillors debutroman. Men jeg ved ikke rigtigt med det morsomme. Jo, måske på den der Uffe-Holm-agtige måde, hvor man gemmer sin mangel på humor bag en kaskade af synonymer for kønsdele og kropsåbninger. Men morsom? Ja, faktisk – og det irriterer mig grænseløst, for “Debil tur retur” er samtidig et studie i platheder, og jeg vil helst være snerpet og fornærmet over den slags. Men Sabina Erbillor skriver faktisk rigtig godt. Hun har arbejdet med sætningerne, og givet dem små uventede krøller, som på samme tid både er sjove og maner til eftertanke.

Eskild beslutter at han er verdensmand. Han er 24 år, og bor hjemme hos sin mor, Else Johansson. Eskilds far er død, og det hænger i luften, at en fødselspsykose kunne være en medvirkende årsag. Eskild arbejder i Matas og er kæreste med Pernille, der gerne vil flytte sammen med ham. Eskild selv vil helst slå op med Pernille.

Sammen med nogle venner og uopnåelige Anne, som Eskild elsker-hader af et godt hjerte (måske fordi hun ikke rigtig ser ham, og fordi hun er uopnåelig – evt. fordi han stadig er kæreste med Pernille), tager på kanotur i Norge. I skrivende stund kan jeg ikke komme i tanke om noget på den tur der ikke gik galt.
Da Eskild kommer hjem, har hans mor fået en kæreste. Eskild flytter hjemmefra – ikke p.g.a. morens kæreste, mere bare sådan fordi. Han flytter hen til sin gode ven Boris, men dog hjemmefra. Det er sådan noget verdensmænd gør.

Den totalt kiksede Eskild er rigtig godt beskrevet. Jeg må indrømme at jeg er lidt imponeret over at forfatter(inden) kan lade en mand (uanset hvor kikset) være jeg-fortæller i historien. Det er godt gået. Og bogen er morsom. Ikke på den der klasken-sig-på-lårene agtige måde. Mere som en hyggelig tø-hø… Der hvor den er bedst i hvert fald. Desværre er den mest plat.

Lån bogen på bibliotek.dk