0 kommentarer

De utrolige historier fra Baskerville Hall – bind 1 af Ali Standish

af d. 27. november 2024
Info
 
Sideantal

345

Udgivet

2023

ISBN

978-87-94433-95-2

Originaltitel

The Improbable Tales of Baskerville Hall Book 1
Oversat af Helle Perrier

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

En historie vi alle kender men så alligevel ikke. For alle har hørt om Sherlock Holmes og mange vil derfor også have en ide om hvem Arthur Conan Doyle er eller var. Nemlig manden der først skrev om Sherlock. Her får vi en ikke spin off, men alligevel en anden vinkel ind i universet. For her er vi med Arthur igennem hans opvækst i fattige kår og følger hvordan han får muligheden for at komme på en skole som skiller sig noget ud fra mængden. Vi er med til at opklare et større mysterie der foregår på skolen og vi følger Arthur og hans venners kamp for at få enderne til at hænge sammen. Og det er altså svært når der midt i det hele er et hemmeligt selskab som de gerne vil være medlem af og der samtidig er en dinosaurunge der tror at Arthur er dens mor. Men det er sjovt og underholdende og som læser hygger man sig gevaldigt undervejs. For der er både alvor, humor, venskaber, kærlighed og meget mere at komme efter. Jeg var personligt sat tilbage til lidt samme stemning som da jeg første gang læste Harry Potter. Der er noget magisk, noget spænding, noget hyggeligt og noget drama på en og samme tid. Og altsammen med en vinkel så det er spiseligt for de fleste aldre. Ville for eksempel sagtens kunne læses højt for lidt større børn, ville være spændende for større børn eller unge at læse selv og som voksen læser er man bare taget med ind i et genkendeligt univers, som alligevel har sit helt eget udtryk.

En flot bog og et værk som snød mig til en start, for jeg havde slet ikke bidt mærke i at det er bog nummer ét! Så det må jo, heldigvis, betyde at der kommer en bog nummer to og måske flere? Det er spændende.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter