Dansen af Anna Hope

Anna Hopes tipoldefar var patient på det psykiatriske hospital Menston Asylum i Yorkshire fra 1909, hvor han blev overført til hospitalet fra fattiggården. Hans journal beskriver en nedtrykt mand, som havde været nødt til at arbejde hårdt og været bekymret for sit arbejde. Ved indlæggelsen var han udtæret og underernæret. Han kom sig aldrig og døde på hospitalet 56 år gammel, mens hans søn kæmpede på Vestfronten. Anna Hope har med afsæt i den historie skrevet ”Dansen”

Bogen er fiktion, men forfatteren har researchet seriøst omkring datidens psykiatriske hospitaler og de behandlingsmetoder, der blev anvendt, så bogen kan betragtes som et tidsbillede af datidens sindsygehospitaler. En historisk kærlighedsfortælling fortalt med ømhed og respekt for bogens hovedpersoner. Bogen rummer mørke, fortvivlelse og magtmisbrug, men også håb og kærlighed.

Scenen er sat på sindsygehospitalet Sharston, hvor vi i 1911 møder de tre hovedpersoner John, Ella og Charles, men også mange bipersoner, hver skildret, så de står knivskarpt for læseren.

Hospitalet huser flere tusinde patienter og drives som en stor virksomhed, hvor patienternes dagligdag fyldes med pasning af dyr, dyrkning af marker og grøntsagshaver, køkkentjanser, vask af tøj, og gravning af de grave, som hospitalet fylder med 6 lig af gangen, hvis ingen familie gør krav på liget. Alt sammen ulønnet og under overvågning af personalet til at holde ro og orden.

Ella er endt på hospitalet, fordi hun med fortsæt har knust en rude på det spinderi, hvor hun har arbejdet, siden hun var en lille pige. Ella bliver veninde med Clem, der er anbragt på hospitalet, fordi hun ikke vil gifte sig med den mand, hendes far og brødre har udvalgt til hende.

John har mistet sit lille barn og sin kone, og hans psykiske nedtur har bragt ham til hospitalet, hvor han bliver bedsteven med sømanden Dan, der har sejlet på de syv verdenshave og kan fortælle mange røverhistorier om fjerne lande.

Den unge læge Charles har stor lidenskab for musik og har en drøm om, at musikken kan være helbredende for syge sind. Han arrangerer derfor musik- og danseaftener i hospitalets store balsal, og her kan mænd og kvinder mødes i al ærbarhed. John og Ella fatter sympati for hinanden og får snart behov for at ses mere end reglerne tillader.

Charles mærker en spirende homoseksualitet, som han prøver at undertrykke, samtidig med at han kæmper for at bevise musikkens gavnlige virkning på de tossede. Men snart splintres hans verden til atomer og han bliver hævngerrig, kold og kynisk og sadler helt om. Han lukker ned for musikken og begynder at sympatisere med tidens tanker om tvangssterilisation af undermenneskene.

En rigtig fin bog, der trods den lidt sødsuppeagtige slutning, gav mig den uforglemmelige læseoplevelse, som Publisher Weekly reklamerede med. En bog, der ville gøre sig godt i et filmunivers.

Lån bogen på biblioteket