Cirklens ende af Tom Egeland

Det begynder i Norge – ved verdens udkant – ved resterne af et kloster tilhørende en ældgammel Orden. Et internationalt hold af arkæologerne graver i historien, i fortiden eller blot i den våde muldjord. Officielt ledes efter resterne af en vikingeborg – uofficielt efter et relikvieskrin.

Bjørn Beltø er ham vi følger – en mand med en fortid kendetegnet af ubesvarede spørgsmål og løse ender, en mand ansat til at sikre at alt går rigtigt for sig ved udgravningen, dvs. at staten får det, som tilhører staten. Bjørn Beltø bliver snydt, da relikvieskrinet endelig graves frem af jorden: Den anerkendte Professor Llyleworth, leder af det internationale hold af arkæologer, stikker af med skrinet. Nok er Bjørn Beltø blev snydt, men han er ikke dum – han “generobrer” skrinet – og går fra at være jægeren til at være det jagede vildt. Bjørn Beltø er ikke bare oppe mod Professor Llyleworth – men gigantiske internationale kræfter – hemmelige organisationer, som for enhver pris vil have relikvieskrinet tilbage.

Bjørn Beltø forstår ikke, hvad han er oppe imod, han ønsker blot at få sandheden om skrinet og dets indhold – et indhold som han kun kan gipse om og kredse om i sin research, dels af skrinets historie, dels af sine modstandere.
Bjørn Beltø’s jagt på sandheden om skrinets indhold bringer ham vidt omkring, London, Mellemøsten – altid med modstanderne lige i hælene og til tide faktisk foran stakkels Bjørn Beltø, samtidigt med at fortiden hele tiden brikker ubarmhjertigt til Bjørn Beltø – de svar han aldrig har fået.

Jeg hverken kan eller vil her løfte sløret af skinnets indhold, blot sige at dine tanker skal ledes hen på en hemmelighed som kan ændre hele verdenshistorien, og at udgangspunktet er omkring Jesus’ liv.

Bogen har en del sammenhænge til “Da Vinci Mysteriet”, mest fordi Dan Brown og Tom Egeland har anvendt mange af de samme kilder – I “Da Vinci Mysteriet” er skurken en albino – mod ”Cirklens ende” – hvor det er helten som er albino. Dette sammenfald og så alligevel ikke sammenfald kan man da undres over, men til Tom Egelands forsvar kan siges at “Cirklens ende” ramte boghandlen før “Da Vinci Mysteriet” – men blev først rigtig kendt efter “Da Vinci Mysteriet” – tak skæbnen.

Synes du “Da Vinci Mysteriet” er en fed roman vil du kunne lide “Cirklens ende”, fordi den er anderledes spændende – en spænding som følger historien fra start til slut – “Cirklens ende” kan varmt anbefales.

Lån bogen på bibliotek.dk