Carmen af Prosper Mérimée

Når “Carmen” er et ret interessant stykke litteratur, er det især fordi bogen adskiller sig voldsomt fra nutidens fortællinger. En let snakkende, inducerende fortæller beretter om dengang han på en af sine rejser mødte røveren og morderen Don José. Fortælleren varskoer Don José, da han er blevet angivet af en tjener, som gerne vil have fat i den dusør, der er udlovet på den lovløse. Da fortæller og Don José atter mødes sidder Don José på dødsgangen. I affekt har han myrdet sin elskerinde Carmen. Don José trænger til at lette sit hårdt trængte hjerte og mens hans beretning skrider frem, forstår man bedre og bedre hvordan det kunne ende som det gjorde.

José er ansat i militæret med rang af korporal. Han er redelig, tilfreds og ambitiøs. Men da han skal holde vagt over sigøjnerkvinden Carmen, der er anholdt for tyveri, besnærer hun ham, og med hans hjælp slipper hun fra vagterne. Han anser ikke sig selv som værende kriminel, men midlertidig rundtosset, så han erkender sin brøde, smides i fængsel og degraderes.
Carmen sender ham brød med en fil i, men José bliver siddende tiden ud. De mødes igen og man kan roligt sige, at Carmen har en meget, meget dårlig indflydelse på den ellers retskafne mand. De indleder et forhold og han begår flere og stadig værre ugerninger for at være nær den besnærende og fuldstændig samvittighedsløse Carmen. Men Carmen er sin egen og da José ikke længere kan styre sin jalousi og udvikler en voldsom besiddertrang, siger hun fra.
Det ender blodigt.

“Carmen” blev oprindeligt udgivet i 1845 som føljeton. Samtiden fandt bogen umoralsk, og det er den vel sådan set stadig. Fortællingen om Carmen og Don José er udødeliggjort gennem Georges Bizets opera af samme navn. Operaen havde premiere i 1875, fem år efter forfatterens død.

Lån bogen på Bibliotek.dk