Canada af Richard Ford

Richard Fords roman, ”Canada”, er fortællingen om teenageren Dell, hans tvillingesøster Berner og deres forældre set i retrospektiv med fokus på nogle få måneder, hvor Bev først er vidne til at forældrene begår et bankrøveri og kommer i fængsel, derpå har held til at undslippe børneværnet i USA ved at flygte til Canada, hvor han kort tid efter bliver vidne til to mord og er med til at begrave ligene. Alt imens søsteren forsvinder ud af hans liv.

Fortællestemmen er Dells. Med stor indlevelsesevne lader forfatteren sin hovedperson reflektere over de skelsættende begivenheder i sit liv. Hele tiden søgende efter sine forældres motiver for bankrøveriet og senere på jagt efter en canadisk/amerikansk charlatans bevæggrunde for et dobbeltmord. Man bliver overbevist om ægtheden af den femtenåriges søgen efter sandheden og beskrivelsen af de følelser, der er forbundet med tab af forældre og søster og flugten til et fremmed land. Specielt gribes man af beskrivelsen af forholdet til tvillingesøsteren Berner, den mere modne af de to og af hendes beslutning om at leve sit eget liv og dermed forsvinde ud af Dells.

Egentlig er de to første dele af Canada et umage par. Et bankrøveri i USA og et dobbeltmord i Canada. Alligevel forekommer plottet troværdigt. Den overordnede intention, at vise en femtenårig sårbar drengs strategi for overlevelse i abnorme situationer, lykkes fuldt ud.

Plot og personbeskrivelse er således helt til Pulitzerprisen! Helt så effektiv er det ikke for denne læser, at Ford har indlejret et mere filosofisk metaplan som findes i koncentreret form på bogens sidste side: “I believe in what you see being most of what there is…. Hidden meaning is all but absent. …. you have a better chance in life .. if you tolerate loss well.. manage not to be a cynic through it all; connect the unequal things into a whole that preserves the good..” Jeg foretrækker den flotte fortælling hvilende i sig selv. Ikke en 64-årig gymnasielærers livsvisdom. Jeg er overbevist om at indblikket i den fjortenåriges liv er troværdigt; over dennes reflektioner mens tingene sker. Jeg så gerne en mere åben slutning, måske sammenkædet med Dells sidste møde med sin nu kræftsyge tvillingesøster.

Kernen i romanen Canada er og bliver det uforglemmelige portræt af en femtenårig drengs hårde livsvilkår og forestillingsverden. En sjælden præcis indlevelse i de tidlige teenageårs følsomhed og endnu begrænsede mulighed for at forstå verden omkring sig.

Det kan være et tilfælde at jeg med kort tids mellemrum har læst en række romaner, hvor en ung dreng er hovedpersonen. Men mon dog. Jeg tænker på Cormac MacCarthys ”The Road”, Jonathan Safran Foers ”Extremely Loud and Incredibly Close”; Mark Haddon ”The Curious Incident of The Dog in The Night-Time”. ”Room” af Donoghue, Kelmans Pidgeon ”English” og Brandons ”Citrus County”.

Er det en trend? Voksenbøger med børn i hovedrollen er i alt fald kommet ind på den litterære scene. Jeg ville ikke bliver overrasket hvis der dukkede endnu flere voksenbøger op af slagsen.

(læst på originalsproget)

Lån bogen på bibliotek.dk