Byen i skyerne af Anthony Doerr

Et stærkt beskadiget manus af den oldgræske forfatter Diogenes er omdrejningspunkt for handlingen i ”Byen i skyerne”. Heri hører den godtroende Aithon om en vidunderlig by oppe i skyerne, fyldt med alskens herligheder, som han vil gå gennem ild og vand for at nå op til. Men hvordan forvandler man sig til en fugl?

I 1439 møder vi forældreløse Anna i Konstantinopel. For at skaffe sig mad og husly må hun brodere for de gejstlige, men har svært ved at affinde sig med sin skæbne. Hun lærer sig at læse – og snubler over et muggent oldgræsk manus.

I 1453 belejres Konstantinopel af den osmanniske sultan Mehmed II. Drengen Omeir med den hæslige ganespalte indforskrives til at hjælpe med at slæbe en gigantisk bronzekanon, som skal pulverisere byens forsvarsværker. Forude vanker der kristne jomfruer, guld og grønne skove.

Vi springer elegant frem til vor tid, eller næsten. I krigsfangeskab under Korea-krigen forelsker Zeno sig i engelske Rex, der er ekspert i oldgræsk. Årtier senere sætter den 86-årige Zeno stykket ”Byen i skyerne” op på byens bibliotek sammen med fem børn. I kulissen lurer en desperat mand med en uhyggelig fragmentationsbombe i rygsækken.

Doerr klipper ubesværet frem og tilbage mellem de forskellige handlingstråde, til spændingen efterhånden er neglebidende. Selvklart må vi også en klaustrofobisk tur ind i det 22. århundrede.

Eller ud, skulle man vel sige. Pigen Konstance befinder sig ombord på det kolossale rumskib Argos, en pendant til Noahs Ark, der i susende fart er på vej ud mod den jordlignende planet Beta Oph2.

Argos styres af Big Mother-computeren Sybil, der rummer al den viden, menneskeheden har samlet. Hun inviterer os ind i et vidunderligt Harry Pottersk bibliotek, hvor bøgerne kommer svævende som kaldet, og hvor bogstaver suppleres af virkelighedstro virtual reality-visioner.

Først langt henne i bogen indser læseren sammenhængene mellem æraer og personer, og selv da har forfatteren en gedigen overraskelse gemt i ærmet. Han har også et par tankevækkende spørgsmål til os. Hvor tæt er vi på at udslette os selv som art qua vores eksorbitante ressourceforbrug? Hvor meget ved vi, som er sikkert; hvor meget er bare noget, vi tror at vide?

Anthony Doerr, som fik Pulitzer-prisen for ”Alt det lys vi ikke ser”, har skrevet tindrende kærlighedserklæring til bøger. Bøger som kilde til alverdens viden. Bøger som bindeled mellem dengang, nu og om lidt. Bøger som magiske rumskibe, der kan transportere os overalt, hvor vi selv eller den fantasifulde forfatter ønsker det.

Lån bogen på biblioteket