102
1996
87-14-19283-7
Alek
”Alek” er den sidste bog i serien ”Børnene fra Kragevig”. Bogen starter lidt trist, da Dåp finder sin hest død på stranden. De beslutter at lade den ligge, og så vil Unna hente dens kranie senere, så de kan bruge det mørkenat. Mørkenat er den sidste dag på året, og dette fejres ved at man tænder et lys, som er sat i kraniet som det eneste lys i stuen. Dette lys brænder til den lyse morgen. I denne tid må de ikke gå ud, for så lukker de mørket ind. Dåp spørger, hvad hans rigtige navn er. Det er Alek, og han beslutter, at han vil kaldes dette, da det er mere voksent. Frid og Alek tager til Sidste havn for at besøge Ravner. Da de kommer til byen, sover de på kroen, hvor de møder en gammel kone, som senere går hen og bliver en god ven. De finder Ravners hytte, som er den rene svinesti. Ravner sover efter en lang tur på havet, så Frid gør rent, mens Alek henter mad i byen. Da Ravner vågner, virker han sur over at de er der, men efter lidt tid bliver han bedre. Da dagen kommer, hvor de skal hjem igen, beslutter Alek, at han vil blive hos Ravner, da han så kan passe på Ravner og arbejde for den gamle kone på kroen. Denne beslutning viser sig at være god for rigtig mange.
Den sidste bog er lige så god som de andre. Man bliver helt grebet af historien, og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig igen. Denne gang hører man historien fra Aleks synsvinkel, og hans udvikling og hverdag er meget i fokus. Historien virker meget naturtro, og man kan næsten se tingene for sig. Hvis man ønsker at læse denne bog, er det en god ide at læse de andre bøger først, da det får det hele til at give en bedre mening, dog kan den læses uden de andre.
Alt i alt en super god serie, som man bare bør læse 🙂