Blood on the Moon af James Ellroy

Ved at kombinere data fra tyve uopklarede mord på unge kvinder kommer den seje og mandschauvinistiske kriminalbetjent Lloyd Hopkins på sporet af en serial killer, som har hærget Los Angeles-området gennem 1970erne og 80erne.

Trods en spændende og alsidig handling er denne roman af Ellroy ikke uden visse irritationsmomenter: Det er specielt forfatterens forsøg på at udstyre såvel Hopkins, morderen og den kvindelige hovedperson med hver deres aparte og ubehagelige fortid, som ind i mellem kræver lidt for megen tålmodighed.

Man kan også sige det sådan, at hvis blot handlingen var holdt på her og nu planet uden man som læser skulle høre f.eks. den ækle historie om, hvorfor Hopkins ikke kan klare høj musik, ville meget være vundet.

Ellroys fantastiske måde at skildre menneskelig dårskab betyder ikke nødvendigvis, at han også er en nogen stor psykolog. I bogen “Stille terror” lykkes det faktisk at levere en hudløs afdækning af en massemorders forrykte logik. I “Blood on the Moon” bedes vi godtage nogle fjollede poesi-klubber på en amerikansk highschool som det, der fik lavinen til at rulle.

Denne pubertære vinkel er desværre alt for meget i fokus i en ellers ganske ferm og intens historie, og hvor andre af Ellroys tidligste bøger helt klart kunne fortjene at udkomme på dansk, er jeg ikke sikker på at denne her er uundværlig.