Bjørneby af Fredrik Backman

En lille by, hvor alle kender alle, eller hvad?

Fredrik Backman er kendt for at skrive humoristiske bøger om hverdagssituationer, vi alle kan sætte os ind i. På mange måder fortsætter Backman hvor han er sluppet og skriver her en bog om en ganske almindelig by ude midt i skoven. Men Bjørneby omhandler også et meget alvorligt og ømtåleligt emne og bliver derfor mere barsk end de tidligere bøger har været. Den handler om kærlighed, troværdighed, længsel, mandighed og i særdeleshed om identitet.

Bjørneby er en ishockey by. En by der ligger helt ude hvor kragerne ER vendt. Men også en by der brænder for sin sport, og som har et stærkt ønske om at komme mere på landkortet. Bjørneby er første roman i en serie af 3.

 ”I en snedækket skov i det høje nord ligger en lille by. Bjørneby, hvis indbyggere rejser væk med samme hastighed, som arbejdspladserne forsvinder. Men de beboere, der bliver tilbage, husker stadig fortidens glans og drømmer om storhed igen. Om succes i en sportsgren. Ishockey.

Juniorholdet har kvalificeret sig til semifinalen, og forventningerne er tårnhøje (…) Men da der sker noget meget alvorligt, bliver byens sammenhold og drøm sat på prøve. Hvor langt vil man gå i succesens navn? Og hvad er man villig til at gøre for at beskytte sine børn?”

Sådan er bogen beskrevet på bagsiden. Der hentydes til dramatik og spænding. Mange kender Backman for sine finurlige personkarakteristika i fx ”En mand der hedder Ove” og ”Britt-Marie var her”. De særlige karakterer i hans tidligere bøger har en personlighed og en dybde, som jeg holder meget af og jeg glædede mig over at der var kommet nyt fra ham. Jeg tænkte ikke videre over at bogen skulle handle om ishockey, for Britt-Marie bogen handlede jo i og for sig også om fodbold. Men denne bog har desværre ikke helt den samme dybe personkarakteristik, som jeg ellers har holdt så meget af ved hans bøger. Den er derfor heller ikke helt så sjov, for en del af det sjove ved de andre bøger er netop at man kommer til at kende personerne så godt, og man derfor kan se bag deres lidt forstokkede ydre og grine af deres rigide indre der langsomt blødgøres. Hvis man forventer noget der ligner Backmans tidligere bøger, som jeg gjorde, kan man risikere at blive lidt skuffet. For den her er anderledes. Denne bog handler om en hel by, og ikke kun en person. Bjørneby er en Ishockey by, og bogen handler altså temmelig meget om ishockey, lige i starten især. I byen sker en tragedie, og det er altså en alvorlig en af slagsen, og derfor overhovedet ikke sjovt. Bogen er et storslået drama, men altså ikke den tragikomiske komedie vi er vandt til fra Backmans hånd.

Når det så er sagt, kan han jo ikke lade være med at være lidt sjov, for det er trods alt hans skrivestil. Som fx her, hvor vi møder en af hovedpersonernes kollega, som er advokat:

”Okay, men når du gerne vil vinde lige præcis den her… så er det ikke tilfældigvis, fordi du tilfældigvis hader lige præcis dét advokatfirma…” mumler Mira.

            Kollegaen griber fat i hende hen over skrivebordet med vidst opspærrede øjne.

            ”Nej, jeg vil ikke gerne vinde over dem, Mira. Jeg vil knuse dem! Jeg vil give dem en livskrise, jeg vil have, at de skal gå direkte ud fra forhandlingslokalet og føle, at de bare gerne vil flytte ud til havet og renovere en gammel skole og åbne en bed & breakfast – jeg vil gøre de sataner så ondt, at de får lyst til at begynde at meditere og FINDE SIG SELV! De skal være veganere og gå med sokker i sandalerne, når jeg er færdig med dem!”

 Og andre steder i historien får man små uforglemmelige guldkorn af eviggyldige sandheder så som:

”Så husker hun sin egen mor, hvordan hun tørrede tårer af sine børns kinder og hviskede: ”Ingen har sagt, at livet ville være let.” At blive forælder er konstant at føle sig som et for lille tæppe. Uanset hvordan man forsøger at dække alle, er der altid en der fryser.”

Fredrik har helt sikkert her skrevet en meget dyb og rørende og samfundsrelevant bog om hvad sport kan betyde ved et lille samfund. Og hvilke konsekvenser det i værste fald kan have.

Absolut læseværdig, men ikke som de andre Backman bøger.

Lån bogen på bibliotek.dk