Beautiful Creatures: Stormvind af Kami Garcia

Ethan går på highschool (gymnasium) i den lille sydstatsby Gatlin og han kan næsten ikke vente til han er færdig og kan flygte væk fra byen, hvis årlige højdepunkt er en genopførelse af et slag fra den amerikanske borgerkrig. Skolens elever er skarpt delt op mellem de populære og de ikke populære. Populære drenge tæller hovedsageligt basketholdet, som Ethan er en del af, og pigerne skal helst være cheerleaders hvis de skal have en chance for at komme på listen over piger der er værd at hænge ud med. På overfladen passer Ethan ind, men han har frygtelige drømme hvor han prøver at redde en pige, der nat efter nat glider ud af hans hænder. Da Lena Duchannes starter på skolen drages Ethan mod hende. Lena er flyttet ind hos sin mærkelige onkel der aldrig kommer ud af sit store hus, hvor han bor alene.
Det viser sig, at hverken Lena Duchannes eller hendes familie er helt almindelige og snart kommer det til et opgør mellem landsbyens uofficielle magt – byens husmødre og ex-cheerleaders – og en parallel verden som Lena er en del af.

Dette er ikke en dårlig bog og unge med hang til det blandingen af kærlighedshistorie og det paranormale, vil være godt underholdt. Problemet er bare at jeg synes jeg har set det hele før. Den ufatteligt langsomme opstart er nærmest kopieret fra Twilight. Ung kærlighed + vampyrer + High school er heller ikke ligefrem noget forfatterne Kami Garcia & Margaret Stohl selv har fundet på.

“Beautiful Creatures” er konceptlitteratur. Det vil sige at man skriver inden for en genre med helt faste regler for hvilke elementer historien skal indeholde. Det gør man også i Anders And. “Beautiful Creatures” hører under to meget kendte amerikanske ungdomsgenrer. ‘Highschool genren’ og ‘Paranormal romances’. Sidstnævnte fik stormende vind i sejlene da en amerikaner ved navn Stephenie Meyer besluttede at skrive en kærlighedsroman der foregik på en highschool om en pige og en – vampyr. Heller ikke i dette tilfælde var det et koncept forfatteren selv havde fundet på.

Jeg har ikke noget imod triviallitteratur. Mit læsestof skifter mellem tungere læsning og ting fra ‘lettere’ genrer. Men når skabelonen følges for slavisk, som jeg mener det sker i dette tilfælde, er der en risiko for at man på et eller andet tidspunkt rammer sin læsers grænse for hvor fedt det er læse den (næsten) samme historie én gang til.

Lån bogen på bibliotek.dk