463
2007
978-87-990456-6-2
Et tæt filosofisk værk om en ny global eksistentialisme, skrevet som et fremtidsinterview på et sindssygehospital. Meget anderledes.
Jesper Knallhatt, alias Lise Andersen har begået endnu et bind i sin debat-filosofiserie navngivet efter ugens dage. Denne gang er det ”Onsdag”, og her ser vi frem mod de kommende 30 år. Dermed bliver bogen naturligvis interessant for science fiction læsere. Konceptet er kringlet: En afdød forfatter med et mærkeligt navn (Jesper Knallhatt) skriver en historie om en tidligere reklamemand og tv-producer ved navn Cornelius Magnussen, der, indlagt på et psykiatrisk hospital, interviewes af den barmfagre, målrettede, succesfulde, fremadstormende kvinde sidst i 30’erne, Tenna E. Rasmussen. Interviewet foregår over fem dage, og vi er nu nået til tredje dag – onsdag – teksten vi læser er ifølge forordet udgivet i 2038 i en verden, hvor dansk og engelsk mere eller mindre er smeltet sammen.
Andersen har klare meninger om hvad det er der er galt med det hele – det er os (ikke verdenen, og det er en vigtig filosofisk distinktion). I bund og grund handler det om, at vi som menneskehed skal lære at vælge: Hvad vil vi virkelig, og hvad vil vi ikke? Denne onsdag opridses perspektiverne, hvis vi ikke vælger. Som i de foregående bind, der kort resumeredes i indledningen, skal forklaringen findes i vores naturhistorie og i de primitive hjerner, som vi stadig render rundt med. »Sandheden er, at menneskeheden er en flok liderbasser med stenalderhjerner,« siger Cornelius. Andersens stædige budskab er, at vi kan gøre det bedre, hvis vi »ser trolden i øjnene« og forstår den natur, vi er oppe imod.
Som eksperiment er bogværket interessant, der er vel ikke noget andet lig det i dansk litteratur? Men det bliver unægtelig forstyrrende at blive afbrudt i de højtflyvende tankerækker af platte konflikter mellem vore to (fiktive) debattører, eller af småsnakken om kaffen, maden, og deslige. Er man nihilistisk anarkist som Lise Andersen er dette nok lige det programskrift man har ventet på, uanset rammefortællingens mangler, men også hvis man ikke er, kan man få en del ud af at være uenig undervejs.