Avuncular. Onkelagtige tekster af Pia Juul

I 2014 udgav den danske digter, prosaist og dramatiker Pia Juul (født 1962) digtsamlingen ”Avuncular”, der er en bog fyldt med ”onkelagtige” tekster. Avuncular betyder ”onkelagtig” og forfatteren kredser i sine digte om, hvad det vil sige at være onkelagtig – eller bedstefaderlig, som ordet også kan betyde.

Digtene (eller teksterne) i bogen er en skønsom blanding af familieportrætter, af opslagsnoter om hvad en onkel er, af referencer til ældre dansk litteratur, af erindringer fra barndommen om mænd, der har opført sig som en onkel uden at være det, men der er også enkelte beskrivelser af oplevelser fra hverdagen (f.eks. oplevelsen af, at sidde i et tog, der er blevet voldsomt forsinket efter at have påkørt et menneske).

Man kan sige, at Pia Juul skriver digte om et emne, de fleste af os kan forholde os til, da mange os har en onkel eller har haft et menneske i vores barndom, der har opført sig onkelagtigt over for os. Mange af teksterne er derfor genkendelige, men også lette at forholde sig til. Flere af digtene indeholder også humoristiske eller underfundige dele, der får læseren til at smile, og det skal forfatteren have ros for.

Af en eller anden grund blev jeg alligevel ikke helt grebet af digtene i ”Avuncular”, for selvom digtene var underholdende nok mens jeg læste dem, var det også digte, der forsvandt ud af bevidstheden igen i det øjeblik, jeg havde læst dem. Digtene gjorde ikke rigtigt indtryk på mig, de var desværre så forglemmelige, at jeg om tre måneder ikke vil kunne give et fyldestgørende referat af, hvad bogen handler om.

Eftersom digtene ikke har gjort noget uudsletteligt indtryk på mig, får bogen en middelmådig vurdering herfra – bogen var fin at læse, forfatteren kan helt sikkert skrive, men indholdet gjorde som sagt ikke det indtryk på mig, som man kunne forvente af en bog, der handler om et emne, de fleste af os kan relatere os til.

Lån bogen på bibliotek.dk