191
2009
978-87-638-1051-7
Torben er 57 år, arkitekt, underviser på en designskole og tegner møbler. Han er gift for 2. gang med Marianne, men forholdet er ikke hvad det har været. De bor i et stort hus, hvor Torben har boet hele sit voksne liv, omgivet af smukke ting.
Bogen er udformet som en dagbog, gennem denne følger vi Torben i en periode på 2½ måned. Det er på mange måder en hverdagshistorie, med mange små hverdagsbegivenheder, der tilsammen tegner et billede af Torben. Vi kommer omkring forholdet til forældrene og søsteren Lise, og hans og Lises opvækst, hvor far’en i en periode på 5 måneder sad i fængsel – uden at børnene fik en ordentlig forklaring på hvorfor. Forholdet til Torbens 2 børn og barnebarnet Tobias, de venner han omgås, og det lidt anstrengte forhold til Marianne, er også en del af hans hverdag.
En skelsættende begivenhed bliver det, da Torben tager til Nice for at hjælpe en ven, og der møder Charlotte i hendes lille butik. Han bliver forelsket, og har svært ved at tage hjem til hverdagen igen.
Det er meget svært at leve op til forventningerne, når man udgiver en ny bog efter “Sne på hendes ansigt”, som er en virkelig god bog. Bogen her er en underlig blanding af lidt kærlighedshistorie og lidt krimi, idet der i starten af bogen sker et dødsfald under mystiske omstændigheder (mord?) – der bliver dog ikke rigtig fulgt op på denne del af historien. Én af Torbens venner har svindlet, og Torben føler sig udnyttet. Samtidig følger vi Torbens forelskelse i Charlotte, som betyder, at hans liv må tages op til ny overvejelse – dette er den bedste del af bogen. Det er som om bogen vil for meget på én gang, og “at elske Charlotte” bliver derfor ikke helt overbevisende.