Asterix. Den komplette samling, bind XII: Bogen om Asterix, den gæve galler af René Goscinny og Albert Uderzo
CXLIV
2003
87-91332-00-1
Le livre d'Astérix le gaulois, tekst: R. Goscinny ; tegninger: A. Uderzo ; idé og tekst: Olivier Andrieu ; redaktion: Michael G. Nielsen ; forord: Horst Berner ; dansk del af forord: Michael G. Nielsen ; oversættelse: Per Då ; håndtekstet af: Lisette Frederiksen ; oversættelse af forord: Francois-Erik Grodin og Mette Thorsen ; redaktion: Michael G. Nielsen ; oversættelse: Francois-Erik Grodin
Dette er afslutningen på Egmonts komplette Asterix, og bindet indeholder udelukkende ekstramateriale. Problemet med baggrundsmateriale til tegneserier er efterspørgslen er der, men indholdet yderst sjældent er relevant. Det bedste man kan håbe på er skabermændenes egne beretninger, hvis de da ellers er gode til at fortælle om dem selv. Det er både Goscinny og Uderzo. De deler rundhåndet anekdoter med os. Goscinnys er naturligvis af ældre dato, han døde i 1977, men Uderzos er fortalt direkte til denne udgivelse. Det er ind imellem meget hyggeligt, men det retfærdiggør slet ikke en udgivelse af så monstrøst fysisk format.
Der er en positiv overraskelse i indledningen af Uderzos datter, der fortæller om ‘fædrenes’ samarbejde. Og hendes opvækst med Asterix – hvordan hendes påstande om romertiden, baseret på fædrenes Asterix, der på det tidspunkt endnu ikke var særlig kendt, fik hende i problemer med skolens historielærer.
Men ellers løber interessen hurtigt ud i sandet, for Olivier Andrieus bærende tekster er i bedste fald blot kommenterende; de bibringer intet nyt. Efterhånden trætter gentagelserne, som en irriterende tv-reklame. Den slags der beder om at blive sprunget over.
At Egmont har gemt ekstramaterialet og samlet det i én udgivelse er på papiret en god idé; det kunne tjene som et afsluttende punktum. Sammenlignet med Cobolts aktuelle genudgivelse er bogen her mere munter i tonen, og en anelse mere personlig takket være Uderzo, men nok også lidt unødvendig.
Cobolts serie har halvt Asterix/halvt ekstramateriale i hvert album, og der kan man diskutere om omfanget i sig selv er en succesfaktor. Jeg er ikke helt overbevist, men det kan man læse andetsteds.
