44
2011
978-87-90548-16-2
Elias, far og stedmor Anette er i Kongens Have. Elias blæser sæbebobler. Mange. For nogle af dem skulle gerne nå op i himlen til hans ufødte lillesøster Asta, der døde i Anettes mave.
Elias har så meget fantasi, at det bobler indeni ham. Han har hovedet fuld af tanker om Asta, om hvordan det er at leve i himlen og på, om der er nogen, der passer på hende deroppe.
Heldigvis kommer Fantastiko Fidus Filur hoppende ud af en af sæbeboblerne, og eftersom Fantastiko Fidus Filur ved alt, og kan se alt, så kan det lille grønne væsen nemt fortælle Elias alt om hvordan hans engle-lillesøster Asta har det i himlen.
Da det lille væsen er færdig med at berette om himlen, og er fløjet videre til andre børn, fortæller Elias sin far og Anette om ham. Og Elias går hjem med visheden om, at idet Fantastiko Fidus Filur bor i hans fantasi kan han altid hidkaldes, hvis der er flere ubesvarede spørgsmål. Og med to is, for far og Anette er heldigvis to kloge voksne, der tror på relevansen af at tale med Elias om tingene, og som samtidig accepterer hans måde at håndtere situationen på – og selvfølgelig skal Fantastiko Fidus Filur også have en stor is.
“Astas himmel” er illustreret af Kamilla Ruus. På stort set hver anden side, er der en dejlig farverig akvarel, der viser trøstende billeder af, hvor smilende de voksne, Elias, det lille grønne væsen og Asta alle formår at være. For trods Elias’ spekulationer omkring himlen og Asta lader sorgen til at være bearbejdet. Både Anette Vinter Jensen og Kamilla Ruus er sygeplejersker, og har ønsket at lave en børnebog, der kunne gøre det nemmere at tale om livets gang, sygdom og død. Og det er skam en god bog. Min eneste beklagelse er, at den er så politisk korrekt. Ja Asta er død. Men Elias er heldig. Han har en far og en stedmor, der trods deres egen sorg formår at hjælpe ham igennem også. Der er ingen følelser, der er forbudte, men der er heller ingen af de forbudte følelser med i bogen. Stedmor magter at tale om barnet, der døde i hendes mave, far køber glad is til Elias’ fantasiven og Elias selv, har ingen problemer med at holde fødselsdag, for den lillesøster han aldrig har mødt. For en bog, der lægger op til samtale om svære emner, er der simpelthen for lidt konflikter, som barnet kan have lov at nikke genkendende til. Øv.