Animal Farm af George Orwell

Hvordan laver man en anmeldelse af en mere end 75 år gammel bog? En bog, som de fleste, der er glade for bøger, kender og husker. Det er ikke let. Men sikkert er det, at har man en gang læst ”Animal Farm” eller ”Kammerat Napoleon”, som den første danske oversættelse hed, så er det en bog, man husker og som mange gerne vil læse igen. Nu er chancen her for genlæsning i en nyoversættelse af Rasmus Hastrup, trykt i et lækkert format på flot papir og smukt indbundet. En litterær lækkerbisken.

Det er sjovt, at nyoversættelsen beholder bogens oprindelige titel ”Animal Farm” og ikke ”Kammerat Napoleon”, som første danske oversættelse hed. For mig giver det bogen en ekstra dimension, at man fokuserer på den samlede dyreflok på Animal Farm og ikke kun på Kammerat Napoleon, selvom han er en central skikkelse i historien.

For de, der måtte være så heldige ikke have læst Kammarat Napoleon/Animal farm endnu, kommer her en kort introduktion, citat Wiki:

”Kammerat Napoleon (originaltitel Animal Farm) er en satirisk roman (og en moderne fabel eller allegori) af den engelske forfatter George Orwell. Den handler om en gruppe dyr, der smider menneskene ud fra den gård, hvor de lever. De vil nu selv styre gården, men oplever, at det hele ender i brutalt tyranni. Bogen blev skrevet under 2. verdenskrig og udkom i 1945, men blev først en succes sidst i 1950’erne.

Kammerat Napoleon er en satirisk allegori over totalitarismen i Sovjetunionen. Orwell baserede de større hændelser i bogen på, hvad der skete i Sovjetunionen under Josef Stalin. Orwell, der var demokratisk socialist, var kritiker af Stalin og mistænksom over for den Moskva-styrede stalinisme efter sine oplevelser under Den spanske borgerkrig”

Da dyrene overtager ledelsen af gården laver de 7 bud, som de skriver op på en husgavl, så alle kan se dem, og leve efter dem. De lyder som følger.

1. Alle, der går på to ben, er en fjende
2. Alle, der går på fire ben eller har vinger, er en ven
3. Ingen dyr må gå med tøj
4. Ingen dyr må sove i en seng
5. Ingen dyr må drikke alkohol
6. Ingen dyr må dræbe andre dyr
7. Alle dyr er lige

Som bogens handling skrider frem, omskriver grisen – Kammerat Napoleon – og hans grumme håndlangere de syv bud, så de passer ind i deres eget kram, og det syvende bud bliver til ”Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre”.

At bogen kan genudgives så mange år efter, den er skrevet, og stadig være aktuel, er uhyggeligt. Om man læser den som en dyrefabel, eller som en politisk roman med datidens eller nutidens briller, så vil man kunne drage paralleller til verden omkring en – både den nære verden og den lidt fjernere. Desværre er magthavernes brug af propaganda, trusler og manipulation evig aktuel.

Jeg har googlet lidt på de forskellige forsider, som bogen er udkommet med i årenes løb, og det var sjovt at se, hvilke slags grise, der har “solgt” på hvilken tid. Dagens bogforside viser en sparegris, så måske bogen også kan læses som kapitalismens magt.

Mit gamle gymnasie-eksemplar af bogen røg ud under et oprydnings-raid for mange år siden, men sikkert er det, at denne nyoversættelse skal op på reolen over romaner, der kan og skal genlæses. Og mon ikke den snart får Orwells nyoversatte ”1984” som nabo på reolen?

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket