Amulet, bind 5, prince of elves af Kazu Kibuishi

Det er svært ikke at være grænseløst imponeret af Kazu Kibuishis fantasytegneserie ‘Amulet’, der i 2019 er nået til ottende bind. Han holder spændingen i hver enkelt bind, formår at udvikle de enkelte figurer uden at køre dem helt ned, og han udvikler både på plot og forhistorier, så vi i “Prince of elves” får skurken Max’s forhistorie. Den er logisk, trist og grum.

Max har stjålet moderstenen og bruger den til at kontrollere et stort uhyre, mens Emely forsøger at samle resterne af Rådet der skal gå op imod Max og elverkongen. Elven Trellis tror at et endeligt opgør ikke er den rette vej, og rejser med hjælp fra sin sten tilbage i sin egen fortid, og vi kommer nærmere på hvorfor elverkongen er så ond som han er – og får varslet om en nært forestående krig.

Historien gør det ikke alene, serien er konstrueret i et fabelagtigt design. Og ja, konstrueret er et bedre ord end tegner, for hør blot her: fire mand tegner baggrunde og farvelægger, mens sidder seks personer og arbejder med ‘flattening’ – redigering af farvespektret, så baggrunde flyder mere ud  i hinanden og giver en ekstrem følelse af perspektiv. Det gør oplevelsen mere realistisk, for det føles som man sidder og betragter et fotografi, på trods af at Kibuishis figurer reelt er ret simpelt tegnede, karikaturer klart inspireret af den japanske stil, dog uden de gigantiske dådyrøjne. Men baggrundene er sindssygt flotte, nærmest som malet af en kunstmaler.

Lån tegneserien på biblioteket