Altid har jeg længsel af Trille Nielsen

Når man som jeg var ung i 70érne og færdes i kvindemiljøet, kunne det ikke undgås at Trilles socialrealistiske sange har var været en stor del af den musik der blev spillet. Jeg er da også den lykkelige ejer af hendes LP’er og da der for et par år siden udkom en samleboks på CD, kom den også straks ind i samlingen.

Jeg lytter stadig til sangene og synger gladelig med på dem, når jeg er alene hjemme. De er tidløse og har stadig meget at sige til mig, så da jeg så at Trilles erindringer udkom på Gyldendal i anledning af at hun nu fylder 70 år, var der ingen tvivl i mit sind… Den bog må jeg eje.

Jeg har nu læst den og det var en dejlig oplevelse på flere måder. Dels er det en tidsrejse tilbage til min ungdom, men det er også en bog med mange refleksioner om et liv som musiker. Trille fortæller om det at blive taget til indtægt som repræsentant for kvindebevægelsen, det til trods for at hendes sange er skrevet til alle mennesker, også mænd, samt det springbræt men også barrierer som “øjet” gik hen og blev. Det er også en bog, der giver et indblik i de værdier der betyder noget i Trilles tilværelse og de valg i livet hun har taget. Som læser giver den også en fortælling om baggrunden for nogle af de tekster vi alle kender og elsker. Samtidig er det også en fortælling om musikkulturen i 70érne og 80érne og de oplevelser hun har haft på turneringer med sit band.

Det er en meget dejlig bog med masser af fotos og som en lille sjov ting kan jeg nævne, at hvert kapitel starter med et nodeark fra en af de mange dejlige sange. Personligt blev jeg i rigtigt godt humør af at læse bogen, og det er helt sikkert en bog jeg kommer til at læse igen.

 
Lån bogen på Bibliotek.dk