Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr

God bog læst på 2 dage. Historien om Marie-Laure og hendes far er gribende, ligesom også historien om Werner, hans søster Jutta og vennen Frederich er. De to søskende er uadskillelige, og Jutta bliver utrolig skuffet, da Werner smadrer den lille radio – for ikke at blive opdaget på børnehjemmet. Jutta er også meget imod, at Werner skal til Hitlerjugend, og de ses aldrig igen. Ad ”uransagelige” veje mødes Werner med Marie-Laure – hvis bedstefar har indtalt de naturvidenskabelige tekster, som Werner og Jutta har hørt på deres radio som børn, og da Marie-Laure under sit ophold på loftet også starter en oplæsning, finder Werner frem til hende. Hun er ”fanget” på loftet, da den tysk officer er på jagt efter den kostbare ædelsten, som Marie-Laure har i sit lille miniaturehus, som faderen har bygget. Da hun jo er blind, ved hun kun, at det er en sten og er ikke bevidst om dens værdi og at det er den, tyskeren er ude efter. Werner skyder tyskeren og sammen forlader de huset. Werner beder Marie-Laure om at bære et hvidt pudebetræk, så hun ikke beskydes, og han selv går i modsat retning og blive fanget som desertør. Werners ven Frederick er ganske anderledes og utrolig fuglekender. Han vil ikke indordne sig under Hitlerjugends mange fortrædeligheder – ondskab mod andre – og bliver selv offer for de andres ondskab – bliver hjerneskadet og sidder resten af livet hos moderen i Berlin og tegner spiraler.

Bogen ender med at Werners notesbog og det lille miniaturehus kommer til Jutta gennem ”kæmpen”, og Jutta opsøger Marie-Laure i Paris. Om stenen stadig er i huset, melder historien ikke noget – er den mon det?

Lån bogen på Bibliotek.dk