Alt det der er mit af Maja Elverkilde

“Det var ikke fordi han havde forventet en velkomstkomite,
men heller ikke at de havde skiftet låsen ud.”

Så er tonen slået an til historien “Mor og far” om den hjemvendte søn og alle samlingens andre noveller om manglende, kvælende eller kærlige familiebånd. For de fleste af teksterne udforsker og udstiller jeg’ets oplevelser af netop familien som altid nærværende institution, hvad enten der længes efter den eller flygtes fra den.
Åbningsnovellen “Mor og far” er det (set med et barns øjne) uendeligt triste billede af et forældrepar, som har nok i hinanden og ikke rummer sønnens besøg – eller er det sønnen som er helt galt på den?
I “Festivitas” vandrer jeg’et afsted med sin familie bag sig – og hver gang hun ser sig tilbage, er familien vokset sig større. Et fint psykologisk billede på, hvordan familiens betydning kan tage til og kaste skygger, hvis man ser sig for meget tilbage.
I “Arv” køber hovedpersonen, en transvestit, et kolonihavehus og får husets tidligere ejere som ny familie, hvilket skaber absurde situationer.
Der er meget i denne novellesamling, der ligger og murrer ligeså stille og skaber en form for Unheimlichkeit, hvor utryghed og uhygge siver ned gennem linjerne og efterlader en følelse af fremmedartethed hos læseren.
Der er en utrolig særhed i samlingens historier, som både drager og frastøder.
Maja Elverkilde skriver godt og meget kompakt, så at sige. Man undres og overraskes, men teksterne er også så konstant fortættede, at man af og til kunne savne lidt mere tekstmæssig lethed.

Lån bogen på bibliotek.dk