Adam og Ovine af Mette Winge

Danmarks store nationalskjald, Adam Öehlenschläger, ligger for døden. Den fattige pige Ovine, som han kort tid forinden er stødt ind i og har fattet interesse for, besøger ham på hans dødsleje. Den gamle digter ligger med store smerter og har mange drømme/mareridt, hvori man hører om hans liv og bedrifter, kærlighed og fjendskaber. Han skriver på et tillæg til sine erindringer. Alle de mennesker der har været ham imod, får på puklen. Det bliver Ovines opgave at passe på papirerne og få dem udgivet. Ovine bor på Almindeligheden, hospital for gamle, fattige og syge folk. Her hjælper hun til og render ærinder. Hendes eneste ven er gamle Simonsen, som er indlagt på hospitalet. Hendes besøg hos Adam Öehlenschläger er et kærkomment afbræk i hendes triste hverdag og giver hende også lidt penge.

Bogen forsøger at nå alt på én gang, være en bog om romantikkens København og en bog om Adam og en bog om Ovine. Vi skal rundt i hele København, så bogen er proppet med beskrivelser af datidens hovedstad, og vi skifter konstant synsvinkler som hos en nyuddannet filminstruktør. Og så er det underligt nok ekstremt vigtigt at få ridset alle kontakter i datidens intellektuelle og kunstneriske miljø op. Samt de politiske diskussioner og omvæltninger i perioden. Ved siden af den gode fortælling om Adam og Ovine er der en syndflod af namedropping. Navne som nok er vigtige for en forståelse af datidens København og for Adams liv som sådan, men som faktisk er ret ligegyldig i Ovines liv og som egentlig heller ikke er nødvendig for hovedfortællingen om de to. En fokusering på forholdet mellem de to ville efter min mening have givet en langt mere interessant bog. Men ville måske så ikke kunne tilfredsstille de mange danske guldalderfans der med denne bog kan leve sig ind i tiden.

Mette Winge har kaldt romanen en ”ventetidsroman”. Og der ventes på ganske meget, det er rigtigt. På at den gamle digter skal dø, på en fødsel, og på samfundsforandringer, dette er en opbrudstid, og det har Winge gjort temmelig meget ud af, men det er også en røverhistorie om Adams meget ærlige og stærkt kontroversielle erindringer, der skal afsløre ”alt”, som naturligvis løses ganske delikat til sidst.

Hvis man kunne lide Henrik Stangerups “Det er svært at dø i Dieppe” om P.L. Møller og andre litterære skildringer af den danske Guldalder, vil man nok også falde for Mette Winges skildring af digterkongen på hans dødsleje, om end denne roman altså er i den lette ende af genren.

Lån bogen på Bibliotek.dk